Styrelse afviser kritik af industri­finansieret forskning
Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderovitz mener ikke, at der er behov for en ny, uafhængig myndighed til at vurdere lægemidler.Foto: Jesper Ludvigsen

Styrelse afviser kritik af industri­finansieret forskning Nyt Cochrane-review viser, at firmaernes forsøg oftere er mere positive end offentligt finansieret forskning, men forskerne trækker deres konklusioner for vidt, mener Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz.

Forskning finansieret af medicinalindustrien giver oftere positive resultater end uafhængige forsøg.

Det viser et nyt Cochrane-review, der er gennemført af forskere fra det danske Center for Evidensbaseret Medicin på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, Herlev Hospital, Canada og Australien.

Reviewet er baseret på 75 oversigtstudier af mere end 6.000 kliniske forsøg – studier, som blandt andet bruges til at få nye produkter og lægemidler godkendt af sundheds- og lægemiddelmyndigheder rundt om i verden.

»Vi har fundet et overordnet signal. Når man sammenligner industriens forsøg med offentligt finansieret forskning, kan vi se, at der gennemsnitlig er 30 pct. øget sandsynlighed for, at firmaernes forsøg har positive resultater og konklusioner sammenlignet med tilsvarende offentlige forsøg,« siger Andreas Lundh, der som post.doc. på Center for Evidensbaseret Medicin, SDU og OUH, metodeforsker og kommende speciallæge i infektionsmedicin har været primus motor i studiet, som i løbet af weekenden har været taget op af bl.a. Politiken.

Han understreger, at studiet ikke kan afsløre, hvilke mekanismer, der udløser signalet.

»Hvis industriens forsøg var af ringere metodisk kvalitet ville man forvente, at de oftere var positive. Men den forklaringsmekanisme tror vi ikke på, da industriens og offentlige forsøg ser ud til at være af samme kvalitet. Industriens forsøg er måske endda lidt bedre blindede. Det er derfor efter alt at dømme ikke metodiske forskelle, som er årsagen til vores fund,« siger Andreas Lundh.

Heller ikke studiernes størrelse tror han på har den store betydning, for når om tager statistisk højde for studiernes størrelse, er der ikke noget, der får associationen til at forsvinde.

»Selv i de oversigtsstudier med de bedst sammenlignelige grupper af forsøg, dvs. hvor den eneste egentlige forskel ser ud til at være, om de er finansieret af industrien eller ej, kan vi se associationen. Vi har et signal, som vi mener er relativt konsistent også inden for de mest sammenlignelige forsøg,« siger Andreas Lundh, der mener, at der ‘ideelt set’ burde være en armslængde mellem dem, der udfører forsøgene, og dem, der har økonomiske interesser på spil. Eksempelvis burde det offentlige, og dermed hundred procent uafhængige forskere, stå for den endelige lægemiddelafprøvning, som myndighederne skal godkende præparatet på baggrund af.

Positive studier er naturlige

Den udmelding fortolkede Thomas Senderovitch som en opfordring til at etablere en uafhængig myndighed, der kan vurdere, om et lægemiddel nu også har den effekt, som firmaerne påstår, at de har.

»Som udgangspunkt vil jeg gerne sige, at de resultater, undersøgelsen kommer frem til, sikkert er korrekte. Men deres konklusion er at trække den for langt,« siger Thomas Senderovitz og fortsætter:

»Firmaerne laver kostbar forskning i form af kliniske forsøg for at få deres lægemidler godkendt. Det betyder jo, at de gør sig ekstra umage for bl.a. på grund af deres store investering at lave studier, der har større sandsynlighed for at lykkes,« siger han.

Også Lægemiddelindustriforeningen Lif møder de nye resultater med skepsis.

»At lave tankespind er ikke videnskabeligt. Vi så det også med Copenhagen Trial Unit og deres udmelding om SSRIere, hvor forskerne i pressen også konkluderede noget, som studierne ikke underbygger«
– Thomas Senderovitz

»At virksomhedernes kliniske forsøg med helt nye lægemiddelstoffer hovedsageligt fører til positive resultater er meget naturligt. Der igangsættes nemlig kun forsøg, hvis det er overvejende sandsynligt, at forsøgene vil føre til et positivt resultat. Alt andet vil være uetisk i forhold til de patienter, der skal deltage i forsøgene,« skriver chefkonsulent Jakob Bjerg Larsen i en mail og peger på, at virksomheder ikke vil investere meget store beløb – oftest mange millioner – hvis det er overvejende sandsynligt, at det kliniske forsøg kun vil give negative resultater.

Tankespind

Thomas Senderovitz mener, at at forskerne bedriver tankespind på deres forskningsresultater.

»At lave tankespind er ikke videnskabeligt. Vi så det også med Copenhagen Trial Unit og deres udmelding om SSRIere, hvor forskerne i pressen også konkluderede noget, som studierne ikke underbygger,« siger han.

En stor forskel på den offentligt finansierede forskning og den firmasponsorerede er ifølge Thomas Senderovitz også, at firmaerne kan hente råd og vejledning hos myndighederne undervejs.

»Vi vil gerne medvirke til, at lægemidler kommer ud til befolkningen timeligt og ordentligt,« siger han og understreger, at lægemiddelstyrelserne og EMA ikke kun vurderer et nyt lægemiddel ud fra de offentliggjorte studier.

OPDATERET: Det fremgik tidligere af denne artikel, at Andreas Lundh havde foreslået et uafhængig myndighed til vurdering af lægemidler. Andreas Lundh præciserer i en kommentar til denne artikel, at han mener, at »der ‘ideelt set’ burde være en armslængde mellem dem, der udfører forsøgene, og dem, der har økonomiske interesser på spil.« Dagens Medicin beklager.

Kommentarer

  1. Det høre vel også til kategorien tankespind, at private investorer skulle gøre sig mere umage end offentlige forskere – og dermed have 30% mere held i sprøjten. Det der skal til er at alle forsøg der igangsættes på forhånd skal defineres og at der herefter er pligt til offentliggørelse af samtlige resultater – og de skal selvfølgelig være i overensstemmelse med de mål og hypoteser man fra start besluttede sig for at undersøge. Negativ resultater skal ikke have i skuffen og resultatmassage skal have de dårligst mulige betingelser.

  2. “Our analyses suggest the existence of an industry bias that cannot be explained by standard ‘Risk of bias’ assessments”. (Analysens abstract)
    “Han (Andreas Lundh) understreger, at studiet ikke kan afsløre, hvilke mekanismer, der udløser signalet.” (Dagens Medicin)
    Så er den vel ikke længere ift. det publicerede studie, som jo ikke undersøger, om “en myndighed, der helt uafhængigt af industrien kunne vurdere, om et lægemiddel nu også har den effekt, som firmaerne påstår, at de har” vil kunne kaste lys over denne industry bias eller overhovedet vil kunne etableres.

  3. Redektøren på Lancet mener at ca. halvdelen af alle medicinske publikationer er fejlagtige. “The case against science is straightforward: much of the scientific literature, perhaps half, may simply be untrue. Afflicted by studies with small sample sizes, tiny effects, invalid exploratory analyses, and flagrant conflicts of interest, together with an obsession for pursuing fashionable trends of dubious importance, science has taken a turn towards darkness.”

  4. Uanset hvordan man vender og drejer det så er der betydelige problmer med trials. Når ny patientbehandling skal testes af lægevidenskaben, så laver man en såkaldt trial. Af videnskabelige og statistiske årsager er det vigtigt, at man har bestemt sig til præcis hvilke analyser man vil lave, inden man får adgang til data. Det viser sig imidlertid at det sjældent er tilfældet. Det er farligt for det kan være tegn på at den gavnlige effekt af ny behandling overvurderes.

    http://compare-trials.org/

    Og link til Lancet redaktør:
    http://thelancet.com/pdfs/journals/lancet/PIIS0140-6736%2815%2960696-1.pdf

  5. Lægemiddelstyrelsens direktør og en fejlslagen debat om industrifinansierede forsøg

    I vores nyligt opdaterede Cochrane oversigt, baseret på 75 oversigtsstudier, sammenlignede vi industrifinansierede forsøg med ikke-industrifinansierede forsøg. Vi fandt, at industriens forsøg oftere har positive resultater og konklusioner (1). Oversigten blev omtalt i Politiken (2,3), efterfølgende i to forskellige interviews (med først mig og siden lægemiddelstyrelsens direktør) i Dagens Pharma (4,5), og nu opsummeret i en samlet artikel i Dagens Medicin (6).

    Direktør i lægemiddelstyrelsen Thomas Senderowitz kommenterede, i den anledning at ”.. de resultater, undersøgelsen kommer frem til, sikkert er korrekte” (5,6).

    Det er der også god grund til. Resultaterne er sådan set uændrede ift 2012 versionen af vores oversigt (7) og da oversigten blev publiceret i resuméform i JAMA Internal Medicine (8). Fundene og vores tolkning svarer da også til dem i en tilsvarende systematisk oversigtsartikel i BMJ i 2003 af to af mine medforfattere Lisa Bero og Joel Lexchin (9), og det har heller ikke givet anledning til fagligt funderede kontroverser de gange vores Cochrane review har været under omfattende peer review. Oversigtsartiklerne er også flittigt citeret (samlet over 2300 gange ifølge Google Scholar).

    Dagens Medicin (6) opsummeredes mine udmeldinger således: ”..mener, at der er behov for at etablere en myndighed, der helt uafhængigt af industrien kunne vurdere, om et lægemiddel nu også har den effekt, som firmaerne påstår, at de har”.

    Forståeligt synes Lægemiddelstyrelsens øverste embedsmand ikke det var nogen fremragende idé, at der skal oprettes en konkurrerende myndighed, og artiklen beskriver ”At der skulle være behov for en uafhængig myndighed til at vurdere lægemidler bliver afvist af Lægemiddelstyrelsens direktør..”, ”Thomas Senderovitz mener, at forskerne bedriver tankespind på deres forskningsresultater” samt at ”lave tankespind er ikke videnskabeligt” (5,6). Han er endvidere citeret for at ”..deres konklusion er at trække den for langt” og at min udmelding skulle være ”overdrevet og unødvendigt” (5,6).

    Problemet er at artiklen i Dagens Medicin (samt den forudgående artikel i Dagens Pharma) omtaler vores konklusioner og mine udtalelser upræcist, for ikke at sige fejlagtigt (5,6). Vores Cochrane review konkluderer ikke at der skal etableres en uafhængig ”myndighed”. Hvad jeg udtalte mig om i Politiken var at der: ”ideelt set” burde være en armslængde mellem dem, der udfører forsøgene, og dem, der har økonomiske interesser på spil. Jeg har altså hverken stillet ”krav” eller lagt op til en ”etablering” af en ny ”myndighed”. Mine udtalelser udtrykker derimod et forskningsideal om uhildethed, der hverken er kontroversielt eller udtryk for ”tankespind”.

    I interviewet i Politiken gør jeg mig, som forsker indenfor området, nogle betragtninger med udgangspunkt i den videnskabelige viden på feltet. Det er sådan set vanlig praksis, at forskere reflekterer over deres resultater og sætter dem ind i en bredere videnskabelig og samfundsmæssig kontekst. Man kan endog mene, at det er en forskers demokratiske pligt at deltage i den del af samfundsdebatten, som knytter sig til ens forskningsfelt. Mine betragtninger omkring industrifinansierede forsøg er hverken unikke eller nye og kan læses i talrige andre artikler og har indfundet sig på lederpladser i diverse toptidsskrifter (10-12) og i eksempelvis bøger skrevet af chefredaktører fra New England Journal of Medicine, Lancet og BMJ (13-16). Jeg har på den baggrund foreslået at en mulighed kunne være at etablere en ramme for uafhængige lægemiddelafprøvninger før godkendelse. En sådan ramme kunne fx være en europæisk fond, der finansierede lodtrækningsforsøg udført af samarbejder mellem nationale Clinical Trial Units. Hvordan den konkrete organisering skulle være er del af en nødvendig offentlig og faglig debat.

    Direktørens udtalelser fremstår i interviewet som baseret på et fejlagtigt grundlag, og hans afvisning af mine ”konklusioner” spindes ind i en misvisende kontekst. Hvis direktøren havde checket hvad jeg faktisk havde sagt, ville hans udtalelser muligvis have beriget en demokratisk debat. En debat som er central for det emneområde hans styrelse administrerer. Nu fremstår hans udtalelser i stedet som eksempel på en fejlslagen debat, hvor saglig eftertænksomhed er skiftet ud med overfladisk spin.

    At vi har et generelt problem ift vores viden om den reelle effekt og skadesvirkninger af behandlinger, herunder lægemidler er der bred enighed om. Det er bl.a. baggrunden for etableringen af forsøgsregistre (17) og tiltagende fokus på adgang til upublicerede data (18), senest udmøntet i Alltrials kampagnen (19). Men det løser ikke problemet alene, fordi vi for en lang række lægemidler mangler fair head-to-head sammenligninger af relevante patientpopulationer, med relevante effektmål og langt follow-up (20). Tanken om armslængdeprincip og uafhængig lægemiddelafprøvning er heller ikke ny og har bl.a. været fremført af forskellige økonomer (21-23).

    Mit indlæg i Politiken var ment som et oplæg til debat, som politiske beslutningstagere så kunne tage op. Jeg håber derfor ovenstående tydeliggør sagen, så citater og udtalelser ikke misforstås yderligere, når de hives ud af kontekst i turen gennem mediemøllen. Således at vi kan komme videre i diskussionen omkring hvordan vi sikrer os bedre viden omkring vores lægemidler.

    Andreas Lundh, Center for Evidensbaseret Medicin, OUH og SDU

    Disclaimer: Ovenstående indlæg tager udgangspunkt i et svar til artiklen i Dagens Pharma (5). Mine udtalelser som forsker står for egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for Cochrane-samarbejdets holdning.

    Referencer
    1. Lundh A, Lexchin J, Mintzes B, Schroll JB, Bero L. Industry sponsorship and research outcome. Cochrane Database Syst Rev. 2017;2:MR000033.
    2. Rasmussen LI. Medicinalforsøg ender bedre, når industrien betaler. Politiken 5. marts 2017.
    3. Rasmussen LI. Medicinalfirmaer skævvrider systematisk medicinforsøg. Politiken 5. marts 2017.
    4. Hildebrandt S. Industriens kliniske forsøg giver oftere positive resultater. Pharma Danmark. 6. marts 2017.
    5. Hildebrandt S. Lægemiddelstyrelsen afviser behov for ny uafhængig myndighed. Dagens Pharma. 8. marts 2017.
    6. Hildebrandt. Styrelse afviser kritik af industrifinansieret forskning. Dagens Medicin. 10. marts 2017.
    7. Lundh A, Sismondo S, Lexchin J, Busuioc OA, Bero L. Industry sponsorship and research outcome. Cochrane Database Syst Rev. 2012;12:MR000033.
    8. Bero L. Industry sponsorship and research outcome: a Cochrane review. JAMA Intern Med. 2013;173:580-1.
    9. Lexchin J, Bero LA, Djulbegovic B, Clark O. Pharmaceutical industry sponsorship and research outcome and quality: systematic review. BMJ. 2003;326:1167-70.
    10. Goldacre B, Heneghan C. How medicine is broken, and how we can fix it. BMJ. 2015;350:h3397.
    11. Steinbrook R, Redberg RF. Trust in the medical literature – and Viewpoints in JAMA Internal Medicine. JAMA Intern Med. 2013;173:1047-8.
    12. Ross JS. It’s not just about the money, money, money… JAMA Intern Med. 2014;174:1696.
    13. Kassirer JP. On the Take: How Medicine’s Complicity with Big Business Can Endanger Your Health. New York: Oxford University Press, 2004.
    14. Angell M. The truth about drug companies: How they deceive us and what to do about it. New York: Random House, 2004.
    15. Horton R. The dawn of McScience. New York: New York Rev Books, 2004.
    16. Smith R. The trouble with medical journals. London: R Soc Med Press Ltd, 2006.
    17. DeAngelis C, Drazen JM, Frizelle FA, Haug C, Hoey J, et al. Clinical trial registration: a statement from the International Committee of Medical Journal Editors. Lancet. 2004;364:911-2.
    18. Chan AW, Song F, Vickers A, Jefferson T, Dickersin K, et al. Increasing value and reducing waste: addressing inaccessible research. Lancet. 2014;383:257-66.
    19. http://www.alltrials.net
    20. Ioannidis JP. Evidence-based medicine has been hijacked: a report to David Sackett. J Clin Epidemiol. 2016;73:82-6.
    21. Rodwin, M. Independent Clinical Trials to Test Drugs: The Neglected Reform, St. Louis Law Review. 2012;113:113-66.
    22. Light DW, Lexchin J, Darrow JJ. Institutional Corruption of Pharmaceuticals and the Myth of Safe and Effective Drugs. Journal of law, medicine & ethics. 2013;590-600.
    23. Baker D. The benefits and savings from publicly-funded clinical trials of prescription drugs. Int J Health Serv. 2008;38:731-50.

    1. Kære Andreas. Jeg har tjekket op på, hvad det egentlig var, du og dine kolleger udtalte i de artikler i Politiken. Jeg har ikke kunnet genfinde frasen med, at I ønskede en uafhængig myndighed, så jeg tager din kritik til efterretning og har tilpasset det pågældende afsnit til, hvad du selv udtaler i din kommentar under min artikel. Jeg beklager.

Skriv kommentar