Den omstridte skizofrenimedicin Serdolect fra medicinalfirmaet Lundbeck bliver på det europæiske marked trods ni danske dødsfald og amerikanske forskeres kritik af medicinens risikoprofil. En ekspertgruppe under den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA har i første omgang sagt nej til, at Serdolect kan markedsføres i USA. Den danske Lægemiddelstyrelse betragter den amerikanske skepsis som et udtryk for, at præparatet endnu ikke har været markedsført i USA, og en af de førende eksperter på området, centerchef på Glostrup Hospital, Henrik Lublin, mener, at dødsfald...