Hvem fortjener Den gyldne Skalpel 2018? Dagens Medicin efterlyser kandidater til at modtage Den Gyldne Skalpel – sundhedsvæsenets initiativpris. Frist: Torsdag 30. august 2018 kl. 12.00

Kender du et spændende initiativ i sundhedsvæsenet, som bør hædres? Så står Dagens Medicin for 17. år i træk klar med et skulderklap i form af hædersprisen Den Gyldne Skalpel.

Med denne pris vil Dagens Medicin hædre et initiativ, der demonstrerer nytænkning og engagement i sundhedssektoren og viser en vej til højere kvalitet i samarbejde og behandling, til gavn for patienter og sundhedspersonale.

Samarbejde er et centralt kriterium, men også evnen til at reducere fejl, sikre kvalitet, forebygge, indføre nye teknikker, undervise, forske, udvikle ledelsesredskaber, håndhæve etiske standarder, synliggøre svage grupper, rationalisere og udnytte økonomiske redskaber vil være væsentlige parametre i bedømmelsen.

Dommerkomiteen lægger stor vægt på, at initiativet er aktuelt implementeret og har resultater, som kan dokumenteres.

Hvem kan nomineres?

Den Gyldne Skalpel kan tildeles enheder og institutioner i både den primære og den sekundære sundhedssektor samt i relaterede institutioner og virksomheder.

Prisen hædrer aktuelle initiativer, som har vist en særlig original vej til forbedringer i sundhedssektoren og til inspiration for det øvrige land. Og som har opnået resultater, som kan dokumenteres. Det er vigtigt, at an indstilling rummer dokumentation.

Hvordan nominerer man?
Et indstillingsskema kan udfyldes herunder.

Indstillingen skal være os i hænde senest torsdag 30. august 2018 klokken 12.00. Årets prismodtager offentliggøres i oktober. Prismodtageren bliver interviewet i Dagens Medicin. Med prisen følger et diplom og en forgyldt skalpel.

Yderligere spørgsmål?
Spørgsmål kan rettes til chefredaktør Nicolai Döllner, Dagens Medicin på telefonnr. 7242 3420 (direkte), nd@dagensmedicin.dk

Relaterede artikler

Skriv kommentar