Rigsrevisionen skal kulegrave akutordning
Rigsrevisonen undersøger kvalitet af Hovedstadens akutordning.Foto: Thomas Voss/Region Hovedstaden

Rigsrevisionen skal kulegrave akutordning Rigsrevisionen er gået ind i sagen om 1813 for at se på, om kvaliteten af akuttelefonen er i orden.

1813 er blevet en sag for Rigsrevisionen efter de mange sager, hvor hovedstadens akutordning har været omdrejningspunkt siden etableringen i 2014.

Det fremgår ifølge Berlingske i en meddelelse fra regionsrådsformand i Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), til resten af medlemmerne i regionsrådet.

Avisen skriver, at Rigsrevisionen nærmere bestemt undersøger, om regionen har iværksat tiltag, der skal medvirke til »at sikre korrekt visitation af de borgere, der ringer 1813«.

Andre elementer i undersøgelsen er et nærmere blik på den telefoniske visitation og på den IT, der skal sikre en velfungerende akutordning i hovedsatdsområdet.

V vil undersøge kvalitet

Oplysningerne kommer efter, at DR har beskrevet, hvordan en 17-årig dreng nytårsdag døde af meningitis. Det skete, efter at han havde været i kontakt med 1813, der stik imod anbefalingerne afstod fra at sende en ambulance.

Sidenhen er det yderligere blevet dokumenteret, hvordan hovedstadens akutordning har mere end dobbelt så mange indberettede utilsigtede hændelser, som resten af regionernes lægevagtordninger. Og de mange utilsigtede hændelser har også fået Venstre ind i sagen. For det skal undersøges, om kvaliteten af 1813 er markant dårligere end vagtlægeordningerne i resten af regionerne, slår medlem af Regionsrådet, Martin Geertsen (V), fast.

»Først og fremmest skal man finde ud af, om der bliver leveret den samme service fra region til region. Når man har fundet ud af det, kan man jo finde ud af, om der er et efterslæb i Hovedstaden på den kvalitet, der bliver leveret,« siger han.

Martin Geertsen mener ikke, der er grund til at diskutere, om personalesammensætningen i 1813 er forkert. Men der kan være et behov for mere uddannelse og eventuelt nye arbejdsgange, lyder det.

»I de her meningitistilfælde vil det være en god ide at få en second opinion i stedet for kun at konsultere én læge i bagvagten. Så kan man videst muligt sikre sig, at man får håndteret de her situationer korrekt,« siger han.

Personalet i 1813 er i forvejen blevet politianmeldt i sagen om den 17-årige dreng fra Birkerød, der døde af meningitis nytårsdag.

Det er Dick Sørensen, tidligere juridisk rådgiver for Patientforeningen Danmark, der har anmeldt sagen til Nordsjællands Politi, fordi han ikke mener, drengens symptomer blev taget alvorligt nok.

Kommentarer

  1. 1813 har fuldstændigt udspillet sin rolle i Det danske Sundhedsvæsen, ved gentagne fejltagelser og med flere dødfald til følge.
    Når man modtager akutte patienter (ptt.), tilser dem, tager blodprøver og efterfølgende sender ptt. hjem har man totalt misforstået hvad man bruger blodprøver til.
    Mistanke om sygdom skal give anledning til, at man handler på det kliniske billede, blodprøverne er alene til til at underbygge og konfirmere en diagnose; man bør alene behandle ptt. på de kliniske symptomer og objektive fund og basere sin mulige diagnose på laboratorie prøver. Desværre er det således, at mange og måske især yngre læger er blever opdraget med ikke at bruge/misbruge antibiotika, og det er meget godt. Men at frygte antiboitika er at lande i den modsatte grøft og miste muligheden for at behandle ptt. i tide.
    Den lidt ældre generation af ældre læger har måske ordineret lidt rigeligt AB, men vi har i vores generation undgået mange komplikationer til specielle infektioner: vi har sjældent set otogent udløste meningiter – børn med otitis media har fået penicillin i”god tid”.
    Penicillin er ikke “giftigt”, og vi ser sjældent resistens for penicillin.
    Jeg har personligt nogle gange oplevet yngre læger, som ikke ille behandle f.eks. pneumonier alene på kliniske symptomer og objektive fund, men først når rtg, af thorax og infektionsparametre forelå fra blodprøver.
    Det nå være forkert. Det koster menneske liv og det er lægeligt forkert.

  2. Er det en ad hoc undersøgelse, eller er det en reel undersøgelse af sammenhæng mellem kvalitet, service, sikkerhed og økonomi? Hvilket jo så vil betyde inddragelse af de øvrige regioners akutordninger til en sammenligning.

  3. Ud fra Martin Geertsens udtalelse må man forstå, at der er en forventning om, at Reg. H kan styre, hvilke elementer Rigsrevisionen skal interessere sig for og undersøge. Vil DM oplyse os om, hvorvidt dette er tilfældet?

Skriv kommentar