Region Midtjylland bruger mere og mere tvang Flere regioner mindsker brugen af bæltefikseringer, men i Region Midtjylland går udviklingen i den forkerte retning.

Flere og flere psykiatriske patienter bliver bæltefikseret. Samtidig bliver de såkaldt lange bæltefikseringer på mere end 48 timer dog anvendt lidt sjældnere. Det er konklusionerne i en ny opgørelse fra Sundhedsstyrelsen.

Selv om ikke går særligt godt, oplever flere regioner visse fremskridt, men ét sted er opgørelsen særligt foruroligende læsning: Nemlig i Region Midtjylland, hvor udviklingen går i den forkerte retning – på andelen af patienter i psykiatrien, der udsættes for bæltefiksering, og det samlede antal lange bæltefikseringer. Det var ellers blevet politisk vedtaget af den daværende regering, bestående af Socialdemokraterne og De Radikale, med Danske Regioner i 2014, at der skal ske en halvering inden for de to indikatorer inden 2020.

I Region Midtjylland blev der i 2016 således brugt mere langvarig bæltefiksering end året før, og andelen af patienter, der bæltefikseres, er vokset så meget, at flere års fremskridt stort set er rullet tilbage.

Udviklingen i Region Midtjylland får Sundhedsstyrelsen til at slå alarm.

»Sundhedsstyrelsen finder det bekymrende, at udviklingen i anvendelsen af bæltefikseringer, remme og beroligende medicin med tvang ser ud til at gå i den forkerte retning i Region Midtjylland,« skriver Sundhedsstyrelsen i opgørelsen.

Ikke noget entydigt svar

I den midtjyske region ærgrer ledelsen sig over den negative udvikling.

»Men vi kan desværre ikke give et entydigt svar på, hvorfor det går den forkerte vej,« siger Claus Graversen, sygeplejefaglig direktør for psykiatri- og socialområdet i Region Midtjylland.

»Personalet fortæller dog om flere problemer med patienter, der også er misbrugere. Hvor de misbrugende patienter tidligere optrådte sløvede af stofferne, er de i tiltagende grad udadreagerende,« fortsætter Claus Graversen.

Region under pres

I de såkaldte baseline-år, fra 2011 til 2013, der danner grundlag for målsætningen om en halvering, blev 7,7 procent af patienterne i psykiatrien udsat for bæltefiksering. Det tal faldt de følgende år til 5,9 procent i 2015, men steg i 2016 til 6,3 procent.

I Region Midtjylland var udgangspunktet i 2011-2013, at 9,2 procent af patienterne blev udsat for bæltefiksering, hvilket frem til 2015 faldt til 7,8 procent. I 2016 er regionen imidlertid vendt tilbage til en andel på 9,0 procent, og dermed er stort set hele regionens fremskridt i andelen af psykiatriske patienter, der udsættes for bæltefiksering, altså rullet tilbage.

Dermed bliver det meget svært at nå målene for 2020, erkender Claus Graversen fra Region Midtjylland.

»Vi er under pres. Det er det, vi kan sige. Vi vil arbejde på det,« siger Claus Graversen.

Dagens Medicin: Tror du selv på det?

»Det bliver svært. Men jeg tror stadig på, at det kan lade sig gøre,« siger Claus Graversen, der understreger, at arbejdet med at nå målsætningen ikke må føre til, at patienter, der burde blive fikseret, ikke bliver det.

Svært at sige hvorfor

Mens det både på landsplan og lokalt i Region Midtjylland går den forkerte retning med andelen af psykiatriske patienter, der bæltefikseres, viser landsresultatet, at der er en lille fremgang på den anden indikator, der måles på i forhold til 2020-målene – nemlig bæltefikseringer af en varighed på over 48 timer.

I 2015 var der således samlet set 553 patienter fordelt på de fem regioner, der blev bæltefikseret, mens det i 2016 blot 517.

I Region Midtjylland går det dog også på dette parameter den forkerte vej. Efter et par år med færre og færre lange bæltefikseringer var der i 2016 lidt flere bæltefikseringer i regionen end året før.

I baseline-årene 2011-2013 gennemførtes der i den midtjyske psykiatri i 178 lange bæltesfikseringer om året. I 2015 var det tal faldet til 137, men i 2016 udsattes 142 midtjyske patienter for behandlingen.

»Det er svært at sige, hvorfor det går den vej,« siger Claus Graversen fra Region Midtjylland.

»Man skal dog være opmærksom på, at det er en ret beskeden stigning efter flere år, hvor vi har været på rette spor. Men det er ærgerligt, for både personale og ledelse arbejder meget intenst med at undgå tvang,« siger den sygeplejefaglige direktør.

Skriv kommentar