Region Hovedløs Regionsledelsen har hele tiden gjort de 500 klinikere til en del af beretningen om, at Epic var det rette valg.

Det udløste murren i krogene, da statsministeren for nylig på regionernes generalforsamling kom med en slet skjult kritik af Region Hovedstaden. Lars Løkke Rasmussen sagde det ikke direkte, men det var ikke til at tage fejl af, da han roste fire af regionerne. Fire.

Hans kritik af Hovedstaden var ikke konkret, men — uden at tage statsministeren til indtægt — det kunne jo f.eks. handle om Sundhedsplatformen.

Seneste skud på stammen på elendighedens træ er Dagens Medicins afsløring af, at en udvalgt gruppe på 500 af regionens klinikere slet ikke ønskede platformen fra Epic, men derimod den fra konkurrenten Cerner.

Nu er det jo ikke medarbejderne, som bestemmer i Region Hovedstaden, men derimod Hjalte Aaberg og hans håndgangne folk, og selvfølgelig regionsrådet i sidste ende.

Men regionsledelsen har hele tiden gjort de 500 klinikere til en del af beretningen om, at Epic var det rette valg. Nu vælter også denne kulisse om på gulvet, ligesom påstanden om, at Sundhedsplatformen vil spare regionen for milliarder af kroner.

Man forstår godt, at sundhedsøkonomen Jes Søgaard kalder det for dårlig forvaltning, på grænsen til manipulation.

Får det mon konsekvenser?

Kommentarer

  1. Kunne DM evt. være behjælpelig med at oplyse, hvem der i 2013 var på IT-holdet i Reg. H ud over Hjalte Aaberg? Holdet på IT- og afbureaukratiseringsudvalget fra nov. 2013 ligger tilgængeligt på nettet. Men der synes at hvilke et bemærkelsesværdigt mørke på nettet over udvalgs sammensætninger, arbejder og beslutninger i Reg. H før valget nov. 2013 (?)

Skriv kommentar