Professor opfordrer til undersøgelse af glykæmisk kontrol under indlæggelse
Foto: Jesper Balleby

Professor opfordrer til undersøgelse af glykæmisk kontrol under indlæggelse Det er usikkert om kvaliteten af den glykæmiske kontrol, der foregår i hospitalsregi er god nok, påpeger professor i diabetes Niels Ejskjær. Han deltager aktuelt i flere amerikanske studier, som forsøger at afdække effekten af at erstatte punktmålinger med kontinuerlige blodsukkermålinger.

En diabetespatient, der indlægges på hospitalet flyttes ofte fra en afdeling til en anden mange gange, og indlæggelsen gør dem desuden i mange tilfælde ude af stand til at varetage deres diabetes, som de gør i eget hjem.

En række amerikanske studier har stillet spørgsmål ved, om de mange flytninger går ud over kvaliteten af den glykæmiske kontrol under indlæggelse, da hyppigheden kan risikere at betyde, at ingen afdeling påtager sig det fulde ansvar for at holde patientens blodsukker stabilt. Derudover betvivler studierne, at det apparatur, der bruges til at lave punktmålinger er præcist nok. Især udsættes en del håndholdt måleapparatur for kritik i USA.

Tilsammen har studierne fået de amerikanske lægemiddelmyndigheder FDA til at råbe vagt i gevær og efterlyse forbedringer og alternativer til den måde glykæmiske målinger foretages på amerikanske hospitaler i dag.

»Et af de tvivlsspørgsmål, der er blevet rejst, er, om det er tilstrækkeligt at måle indlagte diabetespatienters blodsukre med punktmålinger nogle gange i døgnet. En punktmåling er et øjebliksbillede og sikrer ikke et overordnet, kontinuerligt billede af de indlagte patienters glykæmiske kontrol,« siger Niels Ejskjær, der er klinisk professor i diabetes ved Aalborg Universitetshospital.

Han tilføjer, at de problematikker, som de amerikanske studier fremhæver, utvivlsomt også vil være relevante at undersøge i en dansk kontekst – selv om forholdene i Danmark langt fra er fuldt sammenlignelige med de amerikanske. I Danmark er det ofte de endokrinologiske afdelinger, der har ansvaret for at overvåge blodsukkermålinger og ordinere antidiabetika. Der foretages i gennemsnit syv målinger i døgnet i forhold til hvilke, blodsukkerniveauerne korrigeres.

Kunstig bugspytkirtel måler i realtid

Niels Ejskjær er aktuelt involveret i en forskergruppe, der undersøger og udvikler et nyt højteknologisk apparatur til sikring af kontinuerlig, optimal glykæmisk kontrol under indlæggelse samt forebyggelse af hypoglykæmi.

»Det er teknologi, som kontinuerligt og med tilstrækkelig præcision kan sikre glykæmisk kontrol af diabetespatienter under indlæggelse. Det har vi ikke kunnet før. I dag kan en patient teoretisk set have været kritisk syg med f.eks. hypoglykæmi under indlæggelse, uden det er blevet opdaget, hvis tilstanden f.eks. er indtruffet mellem to punktmålinger – og især natlige tilfælde, hvor patienten sover, kan være svære at opdage. Eller patientens blodsukker kan have store udsving, hvilket har stor betydning for sygdomsudviklingen,« siger Niels Ejskjær.

Apparaturet fungerer som en kunstig bugspytkirtel og tilkobles patienten via et venflon i en armvene. Apparatet måler sukkerindhold direkte i veneblodet, hvilket giver meget eksakte realtids-mål af blodsukkerniveauet. Apparatet kan indstilles til at foretage målinger med få minutters mellemrum. Efter målingerne diffunderer blodet tilbage i venen, og de er således ikke forbundet med blodtab for patienterne.

Apparaturet har to pumper med henholdsvis glukose og insulin. Er patientens blodsukker for højt korrigerer apparatet ved at give insulin, mens der korrigeres med glukose i de tilfælde, hvor blodsukkeret ligger for lavt. Korrektionerne foregår lynhurtigt efter en særlig software-algoritme.

»Under kontrollerede forhold har vi i en klinisk forskningsenhed i USA med godkendelse fra FDA undersøgt, om apparaturet var sikkert og i stand til at holde blodsukkeret stabilt hos 43 amerikanske diabetespatienter. Bl.a. når de blev udsat for stress i form af akut, høj glukosebelastning (bolus insulin injektioner) og under længerevarende indsats i et interval på 24 timer. Overordnet viste resultaterne, at apparaturet sikrer en konsistent og effektivt normalisering af blodsukkeret og hindrer hypoglykæmi,« siger Niels Ejskjær.

Han fortsætter: »Det er vigtigt at understrege, at apparaturet endnu ikke har været testet i klinisk praksis på hospitaler. Før vi på sigt kan inddrage kontinuerlig glykæmisk kontrol på hospitaler, er det afgørende, at vi sikrer os, at teknologien er fuldstændig sikker, og at patienterne rent faktisk har gavn af en intensiveret behandling. Det kan f.eks. vise sig, at blodsukker ikke skal bør ligge så lavt, som vi tror. Eller at det ikke er hensigtsmæssigt med en absolut låst blodsukkerværdi over længere tid. Det ved vi endnu ikke nok om.«

Studier på vej på danske hospitaler

Første skridt på vejen til at blive klogere på relevansen af kontinuerlig glykæmisk kontrol på hospitalerne, er, ifølge Niels Ejskjær, at påmontere højpræcisions-sensorer på patienter med det formål at kortlægge blodsukkerudsving under indlæggelse og dermed vurdere, om det har værdi for patienten og hospitalet med nøje kortlægning af blodsukkeret.

Har patienterne hyppige udsving og tilfælde af både hypoglykæmi og hyperglykæmi, kan det indikere, at der er behov for at regulere hospitaliserede patienter ved hjælp af en kunstig bugspytkirtel. Der vil forventeligt gå flere år inden sådanne forsøg eventuelt kan sættes op i Danmark, men der er planer om at initiere kliniske pilotforsøg i USA.

»Vi er meget nysgerrige på, om de tendenser vi sporer i USA, også gør sig gældende på danske hospitaler. Vi er igang med at planlægge de indledende studier i Danmark, men det er endnu for tidligt at løfte sløret for disse,« siger Niels Ejskjær.

Han uddyber, at en eventuel indførsel af kontinuerlig glykæmisk kontrol under indlæggelse først og fremmest er et spørgsmål om, hvorvidt henholdsvis patienter og læger finder, at disse målinger er værdifulde. Når det er sagt, ser Niels Ejskjær også, at målingerne på sigt tjener et sundhedsøkonomisk formål, men patientens sikkerhed går forud for alt, siger han.

»Hvis vi kan vise, at de kontinuerlige målinger giver værdifuld information, som er med til at holde blodsukkeret mere stabilt og dermed bl.a. afkorter patienternes indlæggelsestid og reducere antallet og varigheden af f.eks. postoperative infektioner, så er det en teknik, der kan afværge hændelser, der dels er ubehagelige og risikofyldte for patienterne, men som også er dyre for hospitalsvæsenet,« siger han.

Niels Ejskjær tror på, at det over en bred kam vil gavne hospitalsvæsenet at ‘overvåge’ de indlagte diabetespatienter mere tæt, end det er tilfældet i dag. Blodtryk, puls, temperatur og bevidsthedsniveau er blot nogle eksempler på faktorer, som det, ifølge professoren, vil være hensigtsmæssigt at måle kontinuerligt under indlæggelse.

Skriv kommentar