Praktiserende læger: Jobcentre er ligeglade med vores vurderinger Flere læger oplever, at jobcentrene underkender deres udtalelser. Lægeforeningen bekræfter problemet.

Når jobcentrene indhenter lægefaglige vurderinger i sager om førtidspension, fleksjob og ressourceforløb, sker det stadigt oftere, at lægernes udtalelser bliver underkendt.

Det siger flere praktiserende læger til Avisen.dk.

»Som læge er det meget svært at se på, at moral og lægefaglighed har så trange kår på jobcentrene. Hvorfor spørger de os, når de alligevel er fuldstændig ligeglade med, hvad vi siger? Den fornemmelse får flere og flere læger,« siger praktiserende læge Klaus Borch, der selv har advaret mod at sende en af sine kvindelige patienter i ressourceforløb, fordi han mener, at det vil forværre hendes tilstand.

Tue Flindt Müller er praktiserende læge samt bestyrelsesmedlem i Lægeforeningen og formand for Attestudvalget, og han bekræfter, at det er et problem, som flere læger oplever.

»Medarbejderne i jobcentrene bliver presset til at tage nogle beslutninger, som egentlig er i modstrid med de gode råd, de får på lægeattesterne. Det er både det, jeg selv registrerer, og også det hører fra mine kollegaer,« siger han til Avisen.dk.

Det er systemet

Begge praktiserende læger understreger, at det er et presset system og en skærpet lovgivning, der får folk i klemme, og som bevirker, at man i sagsbehandlingen leder efter smuthuller.

»Det er jo ikke fordi, det er onde mennesker, der sidder i jobcentrene. Men de er pressede af lovgivningen og af deres ledere, fordi de skal spare penge og finde løsninger, der er billige for kommunen,« siger Tue Flindt Müller.

»Når jurister og djøf’ere får større magt end den lægefaglige ekspertise, forsvinder menneskeligheden i det her system. Med reformen af førtidspension og fleksjob er det praktisk talt blevet umuligt at få førtidspension,« siger Klaus Borch.

Han kritiserer samtidig kommunernes brug af eksterne lægekonsulenter, der uden at møde patienten skal læse alle de lægelige dokumenter i sagen igennem og opsummere og oversætte dem for jobcentret.

»Men det er ikke altid det, de gør. De finder smuthuller, som understøtter, at kommunen kan lade være med at starte en pensionssag, Hvis de ikke ofte finder påtaler over for de foreliggende lægeudtalelser, så vil kommunen jo ikke bruge dem. Så deres økonomiske eksistensberettigelse afhænger af, hvad de svarer,« siger han til Avisen.dk.

Kommentarer

  1. Lovgivningen om Førtidspension og Flexjob sikrer, at kommunerne ikke kan gå og shoppe lægeattester hos forskellige lægekonsulenter. I alle sager, der rejses i rehabiliteringsteamet, skal der udarbejdes en individuel rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanen består af to dele, en forberedende del, som udarbejdes for alle og en indsatsdel, som udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressourceforløb.
    Rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbejde med personen. Kommunen udarbejder den forberedende del, som danner grundlag for sagens behandling i teamet. Den forberedende del skal indeholde:
    • Personens uddannelses- og beskæftigeelsesmål.
    • En beskrivelse af den enkeltes beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder og
    • Den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde. Dette skal ske på baggrund af en konsultation.

    Sundhedskoordinatoren, som er ansat i regionen, skal deltage i rehabiliteringsteamet og skal efter behov yde bistand i kommunens forberedelse af sager til forelæggelse for teamet samt i teamet bidrage til vurdering af den konkrete sag, herunder om der er behov for yderligere rådgivning eller vurdering fra den kliniske funktion. Det betyder, at sundhedskoordinatoren kan være med til at fremskaffe relevant helbredsdokumentation, primært fra borgerens egen læge og fra den øvrige del af sundhedsvæsenet. Sundhedskoordinatorens vurdering indgår som en del af teamets indstilling i den enkelte sag. Sundhedskoordinatoren har desuden til opgave at sikre en mere hensigtsmæssig brug af de sundhedsfaglige ressourcer. For at kunne varetage denne funktion er det nødvendigt, at sundhedskoordinatoren har overblik over det regionale sundhedsvæsens struktur, funktion og aktuelle kapacitet. Sundhedskoordinatoren kan anbefale, at sagen henvises til vurdering i klinisk funktion. Klinisk funktion er også oprettet i regionalt regi. I Region Sjælland hører den ind under Arbejdsmedicinsk Afdeling.
    Kommunerne betaler for udgifterne til sundhedskoordinatorerne og klinisk funktion. De to funktioner er oprettet for at sikre, at borgerne ikke bliver sendt fra den ene speciallæge til den anden for at få udfærdiget en speciallægeerklæring og skal netop være med til at sikre, at borgerne bliver behandlet retfærdigt.

Skriv kommentar