Patologer inddrager bio­analytikere i mikroskopi og diagnostik
Foto: Michael Bo Rasmussen

Patologer inddrager bio­analytikere i mikroskopi og diagnostik Opgaveflytning. Patologisk Institut på Regionshospital Nordjylland i Hjørring indfører nye rutiner med biopsier fra livmoderhalsen, og det effektiviserer lægernes arbejde. I hele landet tænkes der i nye arbejdsgange, og mulighederne er store, mener patologernes formand

Patologerne er ikke bange for at udskære på nye måder. De er et af de lægespecialer, som er kommet længst med opgaveflytning.

Nu går Patologisk Institut i Hjørring flere skridt videre.

Her har mikroskoperende bioanalytikere overtaget præscreeningen af portiobiopsier fra livmoderhalsen. De vurderer selv det histologiske materiale. De bedømmer, om der skal bestilles flere farvninger. De sætter histopatologiske parametre på. Er der forstadier til kræft, og i hvilken grad? De skriver svar ud fra nogle standardfraser. De sætter diagnosekode på.

Alt sammen noget, som hidtil er udført af en patolog.

Derefter går prøverne videre til en patolog. Han vurderer, om han er enig med bioanalytikeren. Det er han i de allerfleste tilfælde. Derefter godkender han svaret. Det går ud med hans navn og på hans ansvar.

Bioanalytikerens omfattende forarbejde gør, at patologen kan gennemgå prøverne på halvdelen af den tid, han tidligere brugte. Den nye arbejdsgang effektiviserer og sparer tid og penge.

»Tidligere har jeg tit skullet have fat i den samme prøve tre gange. Nu kan jeg klare alt mit arbejde i én omgang. Jeg kan hurtigt skabe mig et overblik,« siger Morten Johansen, ledende overlæge på Patologisk Institut ved Regionshospitalet Nordjylland.

»Selve mikroskopien bruger jeg den samme tid på som før. Det gør jeg lige så grundigt som altid. Det er her, den lægefaglige viden kommer ind. Derfor er sikkerheden den samme. Diagnostisk er der ingen farer,« siger Morten Johansen.

Fuldt betryggende

Erfaringerne i Hjørring er så gode, at de mikroskoperende bioanalytikere nu træner i at vurdere konusprøver også fra livmoderhalsen. Det er tanken, at der her skal indføres den samme arbejdsgang.

Morten Johansen kan ikke få øje på nogen faldgruber i procedurerne i Hjørring. Det kan Eva Løbner Lund heller ikke. Hun er formand for Dansk Patologiselskab og overlæge på Rigshospitalet i København.

»Så længe en patolog fungerer som supervisor og kontrollerer, så er det fint,« siger Eva Løbner Lund. »Det er vigtigt, at bioanalytikere og andre faggrupper bliver oplært i det, de skal udføre, og at der er klarhed om ansvaret. Der ligger bestemt muligheder i opgaveflytning« siger Eva Løbner Lund.

På hendes egen afdeling har de ikke overvejet at rykke med prøverne fra livmoderhalsen. Men de har overdraget andre opgaver til bioanalytikere. Eva Løbner Lund tror, at der findes og kommer forskellige løsninger fra institut til institut.

Mangel på læger

I Hjørring havde man en særlig motivation til at gå i gang. På et tidspunkt var kun tre af de seks normerede patologstillinger besat.

Samtidig var der overskud af bioanalytikere. Det skyldes, at analyser af cervix-prøver fra screeningsprogrammet blev flyttet til Aalborg.

»Så kunne vi afskedige bioanalytikere eller finde andre måder at organisere arbejdet på, som kompenserede for manglen på patologer,« siger ledende bioanalytiker Tina Koch.

Vurderer sædledere

De mikroskoperende bioanalytikere har også overtaget patologernes hidtidige arbejde med at vurdere sædstrengen ductus deferens fra sterilisationer. Her sender de selv svaret ud. Patologerne er helt frigjort fra de vurderinger.

Opgaveflytning kræver mod. Både hos bioanalytikere og patologer. Ledende overlæge Morten Johansen i Hjørring er ikke bange for at gå nye veje. Men det forudsætter ikke mindst uddannelse.

Han mener, at det er afgørende, at bioanalytikerne har den internationale QUATE-eksamen for cytobioanalytikere.

Den interne oplæring er også omfattende. Den udføres af blandt andre patologen Ulrik Baandrup. Han har tidligere været professor på Center for Klinisk Forskning på regionshospitalet i Hjørring, men er nu i en deltidsstilling tilbage i den diagnostiske patologi.

De foreløbige data viser, at ved 1 ud af 60 portiobiopsier er patologen uenig i bioanalytikerens svar på biopsien. Det handler næsten altid om graden af forstadier – om det skal være for eksempel grad 2 eller 3.

»Men den samme uenighed kan opstå, hvis to patologer ser på den samme prøve. Vi har ikke nogen facitliste i vores fag. Det er klinisk faglige vurderinger. Det kæmper jeg tit med at få klinikerne rundt på afdelingerne til at forstå,« fortæller Morten Johansen.

Han har endnu ikke oplevet, at en bioanalytiker har taget helt fejl. Men hvis de er i tvivl, kontakter de ham også. Tit lyder svaret: »Det kan jeg godt forstå, du er usikker på«.

»Vi bliver alle sammen klogere hele tiden,« siger han.

Flere ideer

Morten Johansen har flere ideer til opgaveflytning. Blandt andet mikroskopi og diagnostik af galdeblære og appendiks.

»Men det bliver nok hverken i år eller næste år. Alt det, vi har sat i gang, skal først fungere 100 pct. Bioanalytikerne skal være helt trygge ved processen.«

»Vi skal også se på cost-benefit ved galdeblære og appendiks. Flytning af opgaven skal virkelig spare lægen for så meget, at det kan betale sig.

Men vi beholder et konstant øje på mulighederne i opgaveflytning. Målet er, at lægerne kun skal udføre de lægefaglige kerneopgaver. Alt det andet skal overdrages til andre. Vi er så få læger, og der er så meget arbejde.

Regionen skal hele tiden spare penge. Derfor er det også vores pligt at se på mulighederne i at flytte opgaver,« siger Morten Johansen.

 

Fedt med udfordringer

I dag er det lykkedes at ansætte både en rumænsk og en græsk patolog i Hjørring, sådan at bemandingen med patologer nærmer sig det normerede. Men det fører ikke til planer om at rulle opgaveflytningen tilbage. Ledelsen har nemlig også set, hvad det betyder for arbejdsglæden blandt bioanalytikerne. Ryggene er blevet rankere. Der kommer flere ansøgere til ledige stillinger.

»Det er fedt at blive fagligt udfordret. Det er dejligt at komme på arbejde hver dag,« siger bioanalytiker Gitte Woldum.

Hun og kollegerne føler, at det er en opgradering at komme så langt ind i diagnostikken.

»I begyndelsen kunne vi godt bæve lidt, når vi afleverede en prøve med vores svar til patologerne. Åh nej, kommer den nu tilbage! Men i dag føler vi os klædt på til at løse opgaven. Vi er helt trygge og ligger ikke søvnløse over, at vi måske har fejlet,« siger Bente Hansen.

Skriv kommentar