Patientansvarlig læge er der ved alvorlige situationer På Onkologisk klinik på Rigshospitalet er den patientansvarlige læge en speciallæge, der er til stede, når der skal evalueres på kræftbehandlingen. I andre tilfælde møder patienterne afdelingens yngre læger.

På mave-tarm-afsnittet på onkologisk klinik på Rigshospitalet er der faste tidspunkter for, hvornår patienter i deres behandlingsforløb skal mødes med deres patientansvarlige læge.

Det er hver gang, en behandling skal evalueres, eller der skal tages stilling til, om den nuværende behandling skal ændres.

»Det er vores måde at differentiere, hvornår der skal ske noget afgørende for patienten, og hvornår det dermed er relevant at se sin kontaktlæge,« siger Lone Nørgaard Petersen, der er overlæge på afdelingen, der siden 2011 har arbejdet med denne ordning med en patientansvarlig læge.

Ordningen fungerer som et af de 20 forsøg på landsplan, der skal danne baggrunden for en national udrulning af patientansvarlige læger.

Den patientansvarlige læge kommer første gang i spil, den første gang patienten kommer ind på afdelingen. Her bliver der lavet en behandlingsplan, der f.eks. kan bestå af seks kemokure i løbet af tre måneder. Næste møde er efter kemokurene, hvor det skal vurderes, hvad næste skridt er.

Det er kun speciallæger, der er patientansvarlige læger. De har den rette lægelig faglighed og er fast ansat på afdelingen. Dermed skabes størst mulighed for kontinuitet for patienterne, som ofte har forløb gennem tre til fire år.

Yngre læger vigtig del

Men yngre læger er en vigtig del af ordningen. For det er dem, patienterne møder under alle de besøg, hvor den fastlagte plan for behandling effektueres.

»Det vil ikke være muligt, at vi speciallæger skulle møde patienterne hver gang, det har vi ikke kapacitet til. Desuden har vi også en uddannelsesforpligtelse, og derfor er der faste opgaver, der varetages af yngre læger,« siger Lone Nørgaard Petersen og fortsætter:

»Tidligere kunne vi risikere, at det var helt tilfældigt, hvordan vi fordelte opgaverne. De yngste læger kunne få de tungeste opgaver. I dag er det de bredeste skuldre, der skal trække det største læs, hvad angår det lægefaglige.«

Hun forklarer, at hun ikke tror, ordningen kræver mange flere ressourcer, til gengæld kræver det en meget omhyggelig skemalægning og booking af patienter. Hver speciallæge har faste dage i ambulatorierne, hvor lægens patienter bliver booket til at komme ind.

»På den måde bliver vores ambulatorium meget tungt, men jeg hører ingen, der vil have det anderledes. Selvfølgelig er det de tungeste samtaler, speciallægerne har, men på den anden side giver det rigtig god mening, at det er os, der har de samtaler og på den måde kan følge patienterne til dørs,« siger Lone Nørgaard Petersen.

Den patientansvarlige læge er også til stede under afslutningen.

»Det giver rigtig meget mening både for lægen og patienten, at der ikke pludselig sidder en fremmed over for dem, når der skal tages stilling til, om behandlingen afsluttes. Der er mange interessenter i ordningen, og jeg er ikke i tvivl om, at patienten synes, at det er bedre med den ansvarlige læge,« siger Lone Nørgaard Petersen.

Endelig er det vigtigt for hende at pointere, at ordningen ikke kan fungere 100 pct. hele tiden. Der er ferier, sygdom, kongresser, vakante stillinger m.m., som kan påvirke afdelingens mulighed for at opfylde målet om en patientansvarlig læge.

Skriv kommentar