Paladset uden personale

Paladset uden personale Region Sjælland har med psykiatrihospitalet i Slagelse sparet sig ind i problemer.

Regionsformand Jens Stenbæk (V) virkede stolt og en kende benovet, da han skridtede hen ad ad den røde løber sammen med kronprinsesse Mary. Det var en stor dag for den lidt kejtede formand for Region Sjælland, der nok trives bedst i overalls og gummistøvler på gården i Skellingsted, men som i dagens anledning var trukket i den midnatsblå habit og havde bundet en lidt for stor knude på det lidt for brede stribede slips.

Det var også en stor dag for de psykiatriske patienter, den mandag i august sidste år, for med indvielsen af det nye psykiatrihospital i Slagelse satte Region Sjælland en helt ny standard for fysiske rammer for de psykiatriske patienter og personalet omkring dem.

Huset er lækkert og gennemtænkt, uden kedelige korridorer og med flotte idrætsfaciliteter, wellnessrum og snedige digte af Ursula Andkjær Olsen klæbet op med store bogstaver på de mange glasvægge. Der er tænkt på sikkerheden ned til mindst knage, som er lavet af gummi, og regionen skriver sig med sine ambitioner for psykiatrihospitalet ind i den gamle danske tradition for at bygge store, flotte hospitaler for både somatik og psykiatri i naturskønne omgivelser.

Hvis man altså lige abstraherer fra, at det nye hospital ligger et stenkast fra motorvej E20. Man kan ikke få det hele, og slet ikke når man bevidst – og klogt – har lagt psykiatrihospitalet klos op ad byens somatiske ditto. Så vidt, så godt.

Siden da er det gået helt galt.

Hospitalet fungerer så skidt, at personalet flygter, og det er ualmindeligt svært at skaffe nye læger og sygeplejersker, lækkert hus eller ej. Det rammer især de retspsykiatriske afsnit, som må sende sine tunge, udadreagerende patienter over på de almenpsykiatriske afsnit. Det fører til alt for mange tilfælde af opkørte situationer, og det tærer på personalet.

Arbejdstilsynet er påfaldende hyppigt på besøg, og de offentlige kontrollører mandsopdækkes af ledelsen, når de skal rundt og se på problemerne.

Hvad er der så gået galt? Jo, man har ganske enkelt sparet sig ind i problemer. Benyttet lejligheden til at høvle en tiendedel af budgettet. Med det nye byggeri følger ikke færre patienter, men færre ansatte, begrundet i smartere fysiske indretninger og nedlægning af en håndfuld gamle afdelinger i kombination med et påtvunget sparekrav fra staten.

Men regionen er gået for vidt – nye køkkener, smarte toiletter og glasvægge kan ikke erstatte 17-18 ansatte og slet ikke i psykiatrien, hvor hvert et sæt hjælpende hænder tæller mere end i somatikken.

Psykiatriledelsen har forsøgt at handle ved at sætte den ledende overlæge på porten efter ‘gensidig overenskomst’, men uagtet hans lidet flatterende rolle i sagen om psykiater Lars Søndergaards voldsomme udskrivning af medicin, så er der tale om en ren offergave. Ansvaret for miseren hviler på psykiatriledelsen, som ikke bør stå model til denne spareøvelse, og som naturligvis ikke kan få held med at overbevise et barberet personale om, at et nyt hus i sig selv giver effektiviseringer.

Og så er det på tide, at regionens politikere bliver ordentlig orienteret og påtager sig at finde de sølle 18 mio. kr., som mangler for at få det til at hænge sammen igen. Og skabe et fremragende hus, ikke blot til fest, men især til hverdag.

Jens Stenbæk, hvis du vil blive ved med at kalde dit psykiatrihospital for et fyrtårn, så må du løsne slipseknuden og hoppe i arbejdstøjet.

Skriv kommentar