Operation varm luft i ringbind

Operation varm luft i ringbind Åbenhed er fortsat en meget, meget svær ting i Region Hovedstaden.

Sophie Hæstorp Andersen virker som et sympatisk menneske med hjertet på rette sted.

Hun ved formentlig også ret meget om sundhedssektoren, og hun har nok også tænkt sig at vie sit politiske liv til regionerne frem for at lade sig friste af en tjans som sundhedsminister, når muligheden måtte opstå. Hun går nok også ind for maksimal åbenhed. At hun ved det seneste regionsrådsvalg erstattede bulderbassen Vibeke Storm Rasmussen — som kommunikerede olmt og ukonstruktivt — gav forhåbninger om bedre tider, i hvert fald for åbenheden i Region Hovedstaden.

Men ak. Netop åbenhed er fortsat en meget, meget svær ting i Region Hovedstaden, der i årevis har været præget af et embedsmandsvælde, som holder kortene alt for tæt til kroppen.

Talrige er eksemplerne på lukkethed, undertrykkelse af informationer og kyniske strategier. Det være sig misbilligelse af 1813-kritiske ansatte og afsindigt lange reaktionstider på pressens ønsker om aktindsigt. Og senest pressestrategien i forbindelse med lanceringen af Sundhedsplatformen, hvor regionsrådsformanden skulle ‘skånes’ for kritiske spørgsmål og blev gemt bag — gæt engang — en mur af embedsmænd. Indtil nogen, formentlig Danske Regioner, rømmede sig og fik sendt hende på banen alligevel.

Det er altså ikke så nemt, det dér med åbenhed, og hvad gør Region Hovedstaden så? Man sætter da en kæmpe åbenhedsplan i værk. En plan, der involverer et pr-bureau, hundredvis af medarbejdere og titusinder af forblommede ord.

Man får klare lignelser til Operation Morgenluft i Lars von Triers uforlignelige tv-serie om Rigshospitalet, nu bare med koncernchef Svend Hartling i hovedrollen i stedet for Holger Juul Hansen som forsoren sælger af varm luft i ringbind.

Åbenhedsplanen er fuld af velmente overvejelser om fordele og ulemper ved åbenhed. Der bliver ‘italesat dilemmaer’ og udviklet ‘adfærdsguider’ og ekstemporeret studentikost om det komplekse ved åbenhed og loyalitet. Der plapres løs om åbenhed som vejen til ‘kreativitet, debat og innovation’ i et ‘sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau’. Alle regionens arbejdspladser skal have en åbenhedskultur. Der bliver tegnet fine diagrammer og trykt fotos af søde babyer med undrende ansigtudtryk og blomsterfrø, der spirer inde i glødelamper. Bullshit-bingopladen er fuld — og hold nu op, hvor har det været dyrt.

Nu skal åbenhedsplanen så ‘implementeres’, og held og lykke med det. Hvad blev der forresten af den forrige plan, som blev søsat for præcis fire år siden og lovede bedre kommunikation og større åbenhed?

Lad mig komme med et forsigtigt bud: Hverken den nye eller den gamle plan betyder en døjt for åbenheden i Region Hovedstaden.

Man kan ikke skabe en kultur baseret på en masse nok så velmente ord, hvis ikke den øverste ledelse træder i karakter og demonstrerer et personligt mod, der indgyder respekt og viser vejen for den enkelte medarbejder.

Gør Sophie Hæstorp Andersen så det? Nja, ikke rigtig. Til bestyrelsesmøderne i Danske Regioner læser hun op af embedsmændenes talepapirer, og mange af balladesagerne håndteres internt og eksternt af embedsmændene, og Hæstorp optræder langt mindre i pressen end sine regionsformandskolleger, på nær den lavmælte Ulla Astman i det befolkningstynde Nordjylland. Er det så et udtryk for, at Hovedstaden har færre brande, som skal slukkes? Næppe.

Med andre ord: Don’t tell it, show it.

Spring ud, Sophie. Sæt dine embedsmænd på plads og vis dine ansatte, hvad åbenhed er.

Skriv kommentar