Onkologer: Keytruda som førstelinje­behandling er et stort og vigtigt skridt
Foto: Jesper Balleby

Onkologer: Keytruda som førstelinje­behandling er et stort og vigtigt skridt Europa Kommissionen har godkendt det immunterapeutiske middel Keytruda som monoterapi til førstelinjebehandling af voksne patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft. Et stort fremskridt for behandlingen af danske lungekræftpatienter, konkluderer flere onkologer

Som det første immunterapeutiske lægemiddel har Keytruda (pembrolizumab) modtaget europæisk godkendelse som monoterapi til førstelinjebehandling af voksne patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), hvis tumorer har en høj koncentration af antigenet PD-L1, og som ikke har mutationer i generne EGFR og ALK.

Og det er et stort og vigtigt fremskridt i behandlingen af danske NSCLC-patienter, mener flere onkologer.

»Tommelfingerreglen inden for onkologien er, at førstelinjebehandlinger stort set aldrig viser positive resultater på overlevelsen. Det er de efterfølgende behandlinger, der har positiv effekt på overlevelsen. Men for Keytruda gælder det, at behandlingen forlænger den progressionsfri overlevelse markant. Det er meget ekstraordinært, og jeg vil vove at påstå, at vi aldrig har set noget lignende på lungekræftområdet tidligere,« siger Peter Meldgaard, der er overlæge på onkologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital og bl.a. sidder i ESMO’s videnskabelige komité for metastaserende NSCLC. 

Også Anders Mellemgaard, der er overlæge på onkologisk afdeling på Herlev Hospital, omtaler godkendelsen som et stort behandlingsmæssigt fremskridt. 

»Det var kommet som en stor overraskelse for mig, hvis EMA (det europæiske lægemiddelagentur, red.) ikke havde godkendt Keytruda som førstelinjebehandling. De resultater, vi fik præsenteret på ESMO sidste år, var så overbevisende, at FDA stort set valgte at godkende behandlingen overnight. Og at EMA nu følger efter er meget forventeligt,« siger han. 

Studie stoppet før tid

Europa Kommissionens godkendelse blev givet på baggrund af et førstelinje-studie, der viste, at Keytruda reducerer risikoen for død med 40 pct. og risikoen for progression eller død med 50 pct. sammenlignet med kemoterapi, der aktuelt er standardbehandling til patienter med NSCLC.

Medianen for den progressionsfrie overlevelse for Keytruda lå på 10,3 måneder sammenlignet med 6,0 måneder for patienter i behandling med kemoterapi. 1-års overlevelsen for Keytruda var 70 pct.

Førstelinjestudiet blev stoppet før tid, og patienter randomiseret til kemoterapi blev tilbudt at skifte til en behandling med Keytruda.

»Der ligger flest data om effekten af immunterapi på melanom-området, og her har vi set, at der er patienter, der bliver helt raske. Så forhåbningen er selvfølgelig, at vi også vil se, at en behandling med Keytruda bliver kurativ for nogle NSCLC-patienter med stadium 4-sygdom,« siger Peter Meldgaard og tilføjer:

»Men som jeg ser det, er det vigtigste resultat, at Keytruda i førstelinje kan anvendes til knap en tredjedel af alle patienter med NSCLC. Det er en meget stor gruppe patienter, der pludselig får adgang til en mere effektiv og skånsom behandling, der holder deres sygdom i ro i længere tid, end den nuværende førstelinjebehandling med kemoterapi ville kunne.«

Samme konklusion når Anders Mellemgaard frem til: 

»Vi har før interesseret os meget for NSCLC-patienter med mutationer i EGFR og ALK-generne, og udviklet behandlinger målrettet disse targets. Det er imidlertid meget små patientgrupper, hvorimod den patientgruppe, der vil have gavn af Keytruda er langt større,« siger han. 

Kriteriet for, at NSCLC-patienterne kan sættes i behandling med Keytruda som monoterapi i førstelinje er, at de skal have tumorer, der udtrykker en koncentration af PD-L1 på 50 pct. eller derover og være uden mutationer i EGFR og ALK.

Løsningen på en evig udfordring

Foruden at kunne holde NSCLC-patienternes sygdom i ro i længere tid, er Keytruda forbundet med få bivirkninger. Det løser, ifølge Anders Mellemgaard, et tilbagevendende problem inden for onkologien. 

»Onkologiens største udfordring har alle dage været at udvikle behandlinger, der på én og samme tid er effektive og har få bivirkninger,« siger han.

Introduktionen af Keytruda fordrer, ifølge Peter Meldgaard, at onkologerne kender patientens PD-L1-koncentration, når de henvises til igangsættelse af behandling. 

»Det er afgørende, at vi ved henvisningstidspunktet ved, om vi skal give immunterapi eller kemoterapi. Vi kommer derfor til at indføre en såkaldt PD-L1-farvingstests, som skal anvendes til at klassificere patienterne. Det er ikke vanskeligt, og jeg tør godt sige, at lige så snart KRIS giver grønt lys for Keytruda i førstelinje i Danmark, så er patologerne også klar med testen,« siger Peter Mellemgaard.

KRIS behandlede ansøgningen om Keytruda på sit seneste møde 1. februar. KRIS’ formand, Steen Werner Hansen, vil på nuværende tidspunkt ikke at løfte sløret for rådets afgørelse, da den relevante ansøger først skal informeres om afgørelsen.

Immunsystemet tager selv over

Keytruda er et humant monoklonalt antistof, der virker ved at øge immunforsvarets evne til at aktivere immunsystemets T-lymfocytter, som finder og bekæmper tumorceller.

Det er således patientens eget immunsystem, der stimuleres til at gå til angreb på tumorcellerne, og denne virkningsmekanisme åbner op for nye perspektiver, siger Peter Meldgaard.

»Vi har set, at patienter, hvis immunterapi afbrydes, har et immunologisk respons lang tid efter. Så spørgsmålet er, hvor længe vi reelt behøver fortsætte med at behandle patienterne. Både set ud fra et patient- og et økonomisk perspektiv, er det et relevant spørgsmål at efterforske,« siger Peter Meldgaard og tilføjer, at der allerede er snak om at opstarte et nordisk investigator studie, hvor nogle patienter vil randomiseres til at stoppe behandlingen på et givent tidspunkt.

Skriv kommentar