Ombudsmanden retter meget skarp kritik af Region Hovedstaden

Ombudsmanden retter meget skarp kritik af Region Hovedstaden Læge Frederik Liljefred får ombudsmandens ubetingede opbakning, efter at han klagede over, at Region Hovedstaden indkaldte ham til tjenstlig samtale på baggrund af hans hjemmeside, der kritiserer 1813-ordningen

I meget skarpe vendinger kritiserer Folketingets ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Region Hovedstaden, fordi regionen i december 2013 kaldte en læge ansat i regionen, Frederik Liljefred, til tjenstlig samtale, fordi han havde oprettet en hjemmeside, der bragte kritiske indlæg om regionens akutordning, 1813.

Tilbage i december 2013, kort før at Region Hovedstaden skulle overtage driften af Lægevagten i regionen fra de praktiserende læger, havde Frederik Liljefred, kommende praktiserende læge og ansat på Nordsjællands Hospital i sin fritid oprettet en hjemmeside, hvor han samlede kritiske indlæg om den nye 1813-ordning.

I begyndelsen kaldte han  hjemmesiden www.18-13.dk, og det fik i første omgang en advokat fra Region Hovedstaden til at sende en mail, hvori Frederik Liljefred blev bedt om omgående at omdøbe hjemmesiden.

Dagen efter, 20. december 2013, modtog Frederik Liljefred et opkald fra personalechefen på Nordsjællands Hospital, som indkaldte ham til en tjenstlig samtale.

Om samtalen siger Frederik Liljefred i dag:

»Jeg kunne se, der lå en besked om, at jeg skulle ringe til personalechefen på Nordsjællands Hospital. Jeg tænkte, at de nok ikke ringede for at ønske mig god jul, og derfor optog jeg samtalen,« siger Frederik Liljefred.

Og det fik han ret i. Personalechefen ringede for at indkalde Frederik Liljefred til en tjenstlig samtale, der helst skulle finde sted samme dag.

Samtalen blev aldrig til noget, men Frederik Liljefred valgte at klage over Region Hovedstadens henvendelse til Folketingets ombudsmand og vedlagde optagelse af den pågældende samtale.

»Det var ikke rimeligt, at regionen bragte min ansættelse i spil, fordi jeg havde lavet en hjemmeside i min fritid. Det var bekymrende, at regionen gik så langt for at lukke munden på mig,« siger Frederik Liljefred. Han opfattede opkaldet som en trussel, og han fastholder, at han ikke har handlet illoyalt over for sin arbejdsplads.

»Jeg kritiserede ikke min arbejdsgiver. Jeg har alene forholdt mig til den politiske beslutning, at man tog en lægevagt, som var kendetegnet ved god tilgængelighed, høj patienttilfredshed og lægen i front og skiftede den ud til fordel for en sygeplejevisiteret telefon. Min bekymring har siden vist sig at holde stik Jeg synes netop, jeg har udvist rettidig omhu ved at italesætte min bekymring. Det er vigtigt at turde, og det er vigtigt at holde fast. Og det er nødvendigt, at vi taler patientens sag, når vi kan se, at det forringer deres sag,« siger Frederik Liljefred i dag.

Region Hovedstaden har efterfølgende forklaret til ombudsmanden, at det primære formål med at kalde Frederik Liljefred til en samtale var at få ham til at ændre domænenavnet på hjemmesiden.

I sin udtalelse forklarer ombudsmanden det således:

»Region Hovedstaden har i udtalelserne til mig oplyst, at det primære formål med at indkalde dig til samtale var at få afklaret, om du ville ændre domænenavnet på din hjemmeside, så det ikke længere var forveksleligt med regionens hjemmeside om akuttelefonen. Jeg har forstået, at regionen frygtede, at især svage borgere kunne blive forstyrret/forsinket af din hjemmeside ved akut behov for sundhedsfaglig assistance. Det var altså efter det oplyste hensynet til patientsikkerheden, der var afgørende for regionen,« står der.

Men den forklaring køber ombudsmanden ikke. Han skriver senere i sin udtalelse:

»Jeg henviser i den forbindelse til, at telefonsamtalen ikke afspejlede det, som regionen efterfølgende i udtalelserne til mig har oplyst var formålet med det ønskede møde – nemlig ændring af domænenavnet på din hjemmeside – men derimod fremstod som udtryk for en klar misbilligelse af indholdet af din hjemmeside og en ”trussel” om personaleretlige sanktioner i strid med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed.«

Og senere skriver han:

»Jeg har derfor stor forståelse for, at du oplevede regionens fremgangsmåde som et forsøg på at påvirke dig til ikke – indenfor rammerne af offentligt ansattes ytringsfrihed – at udtale dig kritisk om 1813-ordningen. Det er samtidig min opfattelse, at regionens reaktion over for dig var egnet til at skabe usikkerhed også hos andre ansatte om deres ret til offentligt at ytre sig kritisk om regionens indførelse af akuttelefonen. At skabe en sådan usikkerhed er efter min opfattelse i strid med hensynene bag reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed og anbefalingen i Justitsministeriets vejledning om, at debat og åbenhed bør fremmes internt på den enkelte arbejdsplads. Samlet set mener jeg, at Region Hovedstadens fremgangsmåde i sagen var meget kritisabel,« skriver ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

I Region Hovedstaden er koncernchef Svend Hartling helt enig med ombudsmanden i, at ansatte har ret til at ytre sig, så længe det ikke går ud over patientsikkerheden.

»Ytringsfriheden har man til hver en tid. Det er klart. Det vil vi ikke sætte over styr på nogen måde. Hvis man ytrer sig på en måde, som kan bringe patientsikkerhed i fare, må vi reagere. Men det er ikke det samme som at sige, at man ikke skal have lov til at sige, hvad man vil. Man må gerne kritisere det, vi laver,« siger Svend Hartling og fortsætter:

»Vi er under ingen omstændigheder i tvivl om, at ombudsmanden har ret. Det må ikke være sådan, at man ikke må ytre sig. Og hvis han (lægen,red.) har fået det indtryk ved samtalen i telefonen, så har vi gjort det klumpet. For det handlede om hjemmesiden og patientsikkerheden,« siger Svend Hartling.

Skriv kommentar