En større andel af danske brystkræftpatienter kan skånes for kemoterapi ved brug af en såkaldt prognostisk gentest. Det skriver Region Sjælland. Forskningsresultater fra Sjællands Universitetshospital og Den Danske Brystkræftgruppe (DBCG) viser, at undersøgelser med såkaldt PAM50/Prosigna-gentest kan identificere forskellige subtyper af brystkræft og på den måde finde frem til brystkræftpatienter, som har lav risiko for tilbagefald. Disse kvinder kan fremover nøjes med antihormonbehandling fremfor et langt og krævende behandlingsforløb med kemoterapi. »Med den nye viden kan flere brystkræftpatienter skånes for kemoterapi. For den enkelte kvinde vil det...