Jolanta Gaudesiene er 50 år, blev lægevidenskabelig kandidat fra Vilnius Universitet i Litauen i 1986 og speciallæge i neurologi samme sted i 1987.
I 2004 fik Jolanta Gaudesiene dansk autorisation som læge og speciallæge i neurologi.
I perioden 1998-2004 var Jolanta Gaudesiene specialeansvarlig afdelingsleder ved Neurologisk Afdeling på Sapiega Hospital i Vilnius. Siden har Jolanta Gaudesiene fået klinisk erfaring fra ansættelser ved apopleksiafsnittet på Holbæk Sygehus og Epilepsihospitalet i Dianalund.
Forskningsmæssigt har Jolanta Gaudesiene været beskæftiget ved Medicinsk Chernobyl Center og Center for krigens ofre i Afghanistan ved Sapiega Hospital i Vilnius.