Ny forskning skal kort­lægge ernærings­status hos lungekræft­patienter Et nyt ph.d.-studie vil undersøge, hvordan ernæringsrelaterede problemer hos patienter med lungekræft påvirker deres behandlingsforløb. Studiet skal danne grundlag for en tværfaglig behandlingsplan, som skal forebygge vægttab og underernæring blandt patienterne.

Kræftpatienter, som oplever et stort vægttab eller underernæring, er i risiko for at dø tidligt.

To ph.d.-studerende fra Aalborg Universitetshospital vil med studiet LUng CAncer NUtrition (LUCANU-1) kortlægge, hvordan og i hvilket omfang patienter med ikke-operabel, ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) oplever ændringer i deres ernæringsstatus under et behandlingsforløb, samt hvordan de ernæringsrelaterede problemer påvirker forløbet.

»Vi ved, at kræftpatienter, der er underernærede eller har store vægttab, har flere afbrydelser i deres behandling, tåler kemoterapi dårligere, har høj risiko for genindlæggelser og infektioner og ofte reduceres i dosis. Nogle ophører helt med behandling. Vi ønsker at blive klogere på, hvordan vi kan forebygge, at patienterne kommer i så dårlig ernæringsstatus, at det påvirker deres behandlingsforløb negativt,« siger Randi Tobberup, der er klinisk diætist ved Center for Ernæring og Tarmsygdomme på medicinsk gastroenterologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital (AAUH).

En negligeret patientgruppe

Sammen med læge og ph.d.-studerende Nikolaj Aarøe Jensen fra onkologisk afdeling på AAUH er Randi Tobberup førsteforfatter på studiet, som i januar i år begyndte at inkludere de første patienter.

Studiet er designet som et kohortestudie, hvor 200 NSCLC-patienter fra januar 2017 til juni 2018 følges fra diagnosetidspunktet, under førstelinjebehandlingen og til opfølgning efter endt førstelinjebehandling tre måneder senere. Patienter med NSCLC er en særligt relevant patientgruppe at undersøge, siger Nikolaj Aarøe Jensen, da 60 pct. af disse patienter har oplevet vægttab eller underernæring på diagnosetidspunktet.

Patienterne beretter ofte om symptomer som kvalme, tidlig mæthed, fatigue, smerter, manglende appetit, smagsændringer i forbindelse med eller som følge af behandlingen af sygdommen.

»I tidligere studier har man forsøgt at forebygge vægttab hos patienter med NSCLC, men det har haft en begrænset effekt. Det skyldes efter alt at dømme, at indsatsen har været målrettet kostindtaget alene. Vores studie sigter bredere ved også at fokusere på funktionsniveauet og sammenholde det med patienternes ernæringsstatus,« siger Nikolaj Aarøe Jensen og tilføjer:

»Inden for kirurgien har behandlingen længe inkluderet et fokus på kost og ernæring. NSCLC-patienter har tidligere været en patientgruppe, som det ikke var muligt at gøre særligt meget for. Det kan vi nu, og patienterne lever længere. Men deres forhistorie har gjort, at de – sammenlignet med andre patientgrupper – er blevet negligeret i ernæringsforskningsregi.«

Jagten på de rette patienter

For at opnå en dækkende forståelse af NSCLC-patienternes ernæringsrelaterede problemer indsamler de ph.d.-studerende data om patienternes kostindtag, vægt, muskel- og fedtmasse, livskvalitet, muskelfunktion og ernæringsdiagnoser. Derudover indsamles data fra det kliniske forløb om overholdelse af planlagt forløb, komplikationer til behandling, behandlingspauser, reducering af dosis, behandlingsophør og bivirkninger ved behandlingen.

»Ved at screene patienterne så bredt håber vi at finde frem til en række parametre, som vi kan bruge til at finde de lungekræftpatienter, hvis ernæringsstatus kræver ekstra opmærksomhed. Det er vanskeligt at forbedre ernæringsstatus for de kræftpatienter, som er i aktiv sygdom, men vi kan forebygge, at deres status forværres. Derfor er det vigtigt, at vi udvikler nogle værktøjer til at finde risikopatienterne tidligt og handle proaktivt på symptomerne,« siger Randi Tobberup.

Nikolaj Aarøe Jensen supplerer:

»De parametre, vi anvender i dag, når vi screener patienter for ernæringsrelaterede problemer, er måske gode nok hver for sig, men de giver ikke et fuldt billede af patienternes ernæringsstatus — og hvordan den influerer på behandlingsforløbet,« siger han og tilføjer, at de fleste ernæringsstudier har kigget på kræftpatienter under én kam:

»Men kræft er jo rigtig mange forskellige sygdomme: Hvor en patient med kræft i tarmen typisk har nedsat appetit, fordi tumoren trykker på tarmen, så er årsagen anderledes kompleks hos en patient med lungekræft.«

Tværfagligt sigte

Det er hensigten, at LUCANU-1 skal danne grundlag for at udvikle en behandlingsplan til de NSCLC-patienter, hvis ernæringsstatus risikerer at påvirke deres behandlingsforløb negativt. Ernæringsproblemer er ikke isolerede til en enkelt faggruppe, og derfor skal planen have et tværfagligt sigte, siger Randi Tobberup.

»Det er f.eks. vigtigt at inkludere fysioterapeuter i den forebyggende indsats. En rigtig kost går op i røg, hvis patienterne ikke samtidig hjælpes til at opbygge muskelmasse. Kun ved at lade læger, diætister, sygeplejersker og fysioterapeuter samarbejde om patienterne, bliver indsatsen optimal.«

Foruden udarbejdelsen af en tværfaglig behandlingsplan håber Randi Tobberup og Nikolaj Aarøe Jensen, at LUCANU-1 vil danne grundlag for opfølgende interventionsstudier, hvor de identificerede risikopatienter forsøges behandlet målrettet for ernæringsrelaterede problemer.

»I dag er det sådan, at de NSCLC-patienter, der behandles her på hospitalet, selv skal søge behandling for ernæringsrelaterede problemer i kommunalt regi. Erfaringen siger, at mange af patienterne har svært ved at overkomme det. Derfor håber vi meget, at vi med de opfølgende interventionsstudier kan vise, at det er hensigtsmæssigt, at ernæringsbehandlingen også ligger i hospitalsregi, da det formentlig vil betyde, at patienterne kommer til at leve længere,« siger Nikolaj Aarøe Jensen og refererer til forventningen om, at det indledende kohortestudie vil vise, at patienter med en dårlig ernæringsstatus har en højere morbiditet og mortalitet.

Han tilføjer, at alle patienter, der behandles for NSCLC på AAUH, er ambulante.

»På sigt vil det være relevant at tænke i at etablere et tættere samarbejde med kommunerne, så ressourcer fra hospitalsvæsenet tænkes ind i det kommunale og omvendt. På den måde kan vi tage endnu bedre hånd om patienterne,« siger Nikolaj Aarøe Jensen. n

Skriv kommentar