Mette Wier: Jeg ærgrer mig dobbelt

Mette Wier: Jeg ærgrer mig dobbelt En lille kommission med alt for få penge knoklede i et år med anbefalinger om forebyggelse. Kvinden i spidsen, Mette Wier, er stolt af arbejdet, men ærgrer sig over politikere med dårlige argumenter og manglende midler til at lave analyserne færdige.

Skuffelse er, når man ikke får indfriet forventninger. Derfor ser Mette Wier ikke sig selv som en skuffet formand for Forebyggelseskommissionen, når hun hører, hvilke anbefalinger regeringen afviser, og hvilke de tager til sig.

»De politiske reaktioner og det politiske forløb var noget af det mest forudsigelige, jeg har oplevet i mit liv. Vi vidste, at de ville reagere på den måde, og vi havde ikke forventninger om andet,« siger hun.

Skattestop, partiernes positionering og deres signaler om, hvordan forebyggelse bedst opnås, gjorde det let at spå, hvordan regeringen ville modtage rapporten.

Alle forslag om skatter, afgifter, stramning af rygelov og aldersgrænse bliver lagt i skuffen, mens de punkter, der handler om, hvad kommunernes rolle er, bliver nærlæst med interesse.

Men når det kommer til politikernes begrundelser for, hvorfor de handler, som de gør, vækker det alligevel ærgrelse hos kommissionsformanden.

»Ministeren fortsætter med at bruge grænsehandel som grund, og det er ganske simpelt et dårligt argument. Vi har taget højde for grænsehandel i rapporten, og estimaterne er lavet af Skatteministeriet, de samme folk, som rådgiver politikerne,« siger hun.

Den anden begrundelse er, at politikerne er bange for at tabe deres vælgere.

»Jeg er forundret over, at de ikke er bedre til at læse deres vælgere. Vælgerne har flyttet sig hurtigere end de selv. Fire store undersøgelser inden for det sidste år har vist, at et stort flertal efterspørger og ønsker mere regulering på sundhedsområdet. Det ærgrer mig, at politikerne render efter vælgerne, men når de ikke engang læser dem rigtigt, så synes jeg, det er dobbelt ærgerligt. Det er virkelig tynde argumenter,« siger hun.

Mette Wier frygter, at kommunerne skal stå for al forebyggelse, og det var netop, hvad de i anbefalingerne advarede imod.

Når ikke de tre år
»Fra statens side er der meget stor interesse i at få beskrevet den primære forebyggelse hos kommunerne, deres ansvar og få dem til at intensivere indsatsen. Men vores pointe er, at kommunerne hverken kan eller skal løfte opgaven alene,« siger hun.

For ifølge kommissionens analyser er statsregulering og afgifter meget mere effektivt, når det drejer sig om at forbedre befolkningen sundhed og forlænge dens levetid.

»Kommunerne kan stå og vifte med deres ryge¬stoptilbud, men der kommer ingen borgere, før man sætter prisen op og strammer rygeloven. Det virker bedst i pakker,« siger hun.

Hvis man overlader det hele til kommunerne, så svarer det til at lade dem løse verdens klimaproblemer og satse på kampagner til borgerne som ’et ton mindre’.

»Det tror ingen fornuftige mennesker på. Men sådan tænker man på sundhedsområdet. Derfor når vi ikke de tre års forlængelse i levetid, som er regeringens egen udmærkede målsætning. Man kan ikke undvære de mest effektive virkemidler, hvis man vil noget med forebyggelse,« siger hun.

Knoklede løs med få penge
På trods af de dårlige udsigter for afgifter og regulering lige nu er Mette Wier tilfreds med arbejdet, anbefalingerne og den opmærksomhed, de fik i månederne efter offentliggørelsen.

»Kommissionen fik langt større opmærksomhed end ventet. Vi var på forsiden af alle de store dagblade og fik masser af omtale i radio og tv. Det var slet ikke meningen, at det skulle have samme plads som for eksempel Arbejdsmarkeds-, Velfærds- eller og Skattekommissionerne. Forventningerne var måske mere i retning af Breddeidrætsudvalget, Familie- og arbejdslivskommissionen, eller måske en endnu mindre kommission, som ingen rigtig kan huske i dag,« siger hun.

Men selve arbejdet var præget af at være et lille hold, der knoklede løs.

»Regeringen havde ikke ruttet med pengene, da de lavede rammerne. Det var meget forbavsende og helt anderledes end de andre store kommissioner, der har været de seneste år. Jeg startede med to ret unge mænd og ingen sekretariatschef. Det klagede jeg over og måtte søge penge undervejs for overhovedet at købe analyser. Det var et vanvittigt lille sekretariat bestående af tre mennesker, og det var jeg ærgerlig over,« siger hun.

Ufærdigt arbejde
Flere penge og folk kunne have underbygget anbefalingerne bedre. Mette Wier havde gerne set, at rapporten havde leveret et stærkere budskab om, at det kan betale sig at forebygge. Men så skulle Forebyggelseskommissionen have haft mulighed for også at se på private omkostninger og gevinster i en grundig analyse.

»Vi blev bedt om at komme med anbefalinger til, hvordan forebyggelse kan ske så billigt som muligt for de offentlige kasser. En god og central problemstilling og vigtig information for politikerne, der jo i disse år har øjnene stift rettet mod et altdominerende problem: hvordan får vi råd til at opretholde vores høje niveau for velfærdsservice. Men det bredere samfundsøkonomiske perspektiv er også virkelig relevant, og i og med at vi ikke har estimeret de private effekter, så står det ikke klart nok, hvor meget man egentlig kan spare,« siger hun.

Hvis man alene kigger på det offentlige, som kommissionen gør i rapporten, så er konklusionen et underskud. Folk har færre sygedage, belaster sundhedsområdet mindre og bliver længere på arbejdsmarkedet.

Men samtidig lever folk længere og belaster sundhedsvæsenet og offentlige ydelser med pensioner i længere tid.

»Men analysen er dybest set ikke lavet helt færdig,« siger Mette Wier og fortsætter: »I en helt ideel situation ville jeg have taget alle private effekter på arbejdsmarkedet med, hvor man sammenlægger gevinsterne for virksomhederne ved at folk lever sundere. Så ville det samfundsøkonomisk pege på et overskud,« siger hun men understreger, at det ikke ville have givet andre anbefalinger.

Skal simre lidt
Mette Wier mener bestemt ikke, at rapporten er spildt på politikerne.

»Oppositionen arbejder videre med en del af anbefalingerne om regulering, og der kan jo komme nye politiske konstellationer om nogle år. På længere sigt er jeg også overbevist om, at V og K vil komme tilbage og tage de her ting op. Det skal have lov til at simre hos politikerne, som er bange for at være for tidligt ude i forhold til befolkningen. Så derfor sker det bare ikke nu,« siger hun.

Til politikernes frygt for at tabe vælgere i denne sag svarer Mette Wier:

»Som vores kommissionsmedlem, Bente Klarlund, sagde, så forstår vi godt den frygt. Det drejer sig om rigtig mange menneskeliv«.

Wiers råd til politikerne

52 forslag i en samlet pakke skal øge danskernes levetid med tre år. Kost, rygning, alkohol og motion er de fire kram-faktorer, som kommissionen fokuserer på. Blandt forslagene er:

  • Rygning
  • Tobaksafgiften fordobles, så en pakke cigaretter kommer til at koste 50 kr.
  • Rygeforbuddet udvides til al indendørs rygning på nær i eget hjem,
  • dvs. også rygeforbud på små værtshuse.
  • Rygeforbud på alle uddannelsesinstitutioners område.
  • Forbud mod synlige tobaksvarer i butikker.
  • Skræmmebilleder på cigaretpakker.
  • Alle kommuner skal tilbyde rygestopkurser.
  • Alkohol
  • Aldersgrænsen for at købe alkohol hæves fra 16 til 18 år.
  • Uddannelsesinstitutioner skal udarbejde en alkoholpolitik.
  • Totalt reklameforbud for alkohol.
  • Motion
  • Børn i 0. til 10. klasse skal være fysisk aktive i mindst en time i løbet af skoledagen.
  • Samarbejde mellem forældre og skoler om aktiv transport til skole.
  • Kommuneplaner: cykelstier, bevægelsesvenlige miljøer og idrætslegepladser.
  • Motion på recept målrettes.
  • Kost
  • Højere afgifter på sukkerholdige fødevarer.
  • Afgiften på mættet fedt udvides til at gælde alle mælkeprodukter.
  • Certificeringsordning for sund skolemad og mad i daginstitutioner.
  • Gratis frugtordning på alle landets skoler.
  • Sund mad i idrætshallernes cafeterier.

Skriv kommentar