Medicinstuderende laver podcasts om sundhed
Foto: Per Gudmann

Medicinstuderende laver podcasts om sundhed Det er nysgerrigheden, der driver en flok KU-medicinstuderende, som i fritiden laver undersøgende journalistisk på radio og to gange hver måned udsender det på podcast. Deres podcasts kan høres på Stetoskopet.nu og nu også på DagensMedicin.dk.

Der bliver gjort tegn til, at læge og ph.d.-studerende Jonas Olsen skal rykke tættere på mikrofonen.

Først er det dagens lydtekniker, medicinstuderende Nick Nielsen, der vinker. Kort efter er det intervieweren, medicinstuderende Anders Emil Schack, der peger på mikrofonen som et tegn til Jonas Olsen om at komme tættere på. Han skal nemlig tale direkte ind i mikrofonen, ellers bliver lyden ikke god nok, og den er vigtig.

Lyden er næsten også det eneste, der er krav til på Stetoskopet, der udgøres af en flok medicinstuderende, der laver radiopodcasts til andre medicinstuderende.

I dag handler programmet om studenterpolitik på medicinstudiet, og Jonas Olsen er med, fordi han var med til at sparke liv i et hensygnende medicinerråd. Rådet er et studenterpolitisk organ, der varetager de studerendes interesser. I dag er han uddannet læge og i gang med et ph.d.-projekt om hudkræft. Han joker med, at han kan give programmet et sexet historisk perspektiv.

Tilrettelæggerne bag programmet er Nick Nielsen, der går på 11. semester på medicinstudiet, Anders Emil Schack, 8. semester, og Morten Ruge, 6. semester. De er alle tre til stede i dag i det opstillede radiostudie bestående af mikrofoner på stativer midt i klasselokalet på Panum. Nick Nielsen har to skærme foran sig, den ene viser programmet i dets lydoptagelser, mens den anden er et dokument med en plan over programmets indhold opdelt i bokse, alt efter om det er speak eller interview.

Nysgerrighed er drivkraft

Morten Ruge, der er aktiv i studenterpolitik, og Anders Emil Schack, der ikke er, fik ideen til dagens program under nogle samtaler. Sidstnævnte synes, at studenterpolitik er et lukket land, og det ville han gerne grave i. Sådan begynder mange af Stetoskopets programmer.

»Det er undersøgende journalistik i miniformat. Vi er nysgerrige på et emne og tænker på, hvem vi kan tale med for at lære noget om dette emne«
– Anders Emil Schack

»Det er undersøgende journalistik i miniformat. Vi er nysgerrige på et emne og tænker på, hvem vi kan tale med for at lære noget om dette emne,« siger Anders Emil Schack.

Stetoskopet begyndte at lave radio i sommeren 2016, og første program lå klar 15. september. Siden er der udkommet et program den 1. og 15. i hver måned.

»Oftest er vi tre tilrettelæggere i hvert program, og de har fuldkommen magt over indholdet,« siger Nick Nielsen.

»Det kan man også se på programmerne. Nogle gange er det paneler, hvor flere sidder og diskuterer et emne, og andre podcasts er mere klippe-klistre, hvor der er mange forskellige indslag med,« tilføjer Anders Emil Schack.

»Det er måske også, fordi vi er så nye, at vi synes, det er sjovt at udforske forskellige formater. Men for mig handler Stetoskopet om at tage nogle af de mange samtaler, der foregår på studiet, op i et større forum, så alle kan være med og lære af det,« istemmer Morten Ruge.

Ikke helt styr på identiteten

Der er de mere studierelevante programmer som ’Myten om hoveduddannelsesstillingen’ eller ’Mening, tvivl og skam på medicinstudiet’, men der er også de mere generelle inden for medicin som ’Kræftpakkerne’ eller ’Sundhedsplatformen’. Det, der binder dem sammen, er lydbilledet, forklarer de tre studerende. Det identificerede de hurtigt med specifikke lydovergange, og siden har de arbejdet på at udtænke deres identitet som podcastmedie.
Men den har de endnu ikke styr på, eller de er i hvert fald ikke enige om den. Målgruppen har de f.eks. diskuteret mange gange i gruppen, for nogle mener, at den kun er de medicinstuderende, mens andre gerne vil have bredt det ud til lægerne på hospitalsgangene.

»Netop denne uenighed gør os stærkere, fordi vi favner bredt og laver programmer, der rammer forskellige lyttere. Vi er her jo alle sammen frivilligt, så vi gør det, fordi det er sjovt, og derfor peger vi ikke fingre ad hinanden, hvis vi er uenige,« siger Nick Nielsen.

En regel er der dog. Programmet skal helst være mellem 30 og 60 minutter langt. Tiden kan være svær at overholde, og Jonas Olsen får endnu et tegn sendt i sin retning, da programmet næsten er oppe på de 60 minutter. Det igangværende interview er det sidste, de mangler at få i kassen. De har nemlig allerede weekenden inden klippet programmets andre lydbidder sammen og lavet tilhørende speaks.

Alle tager de høretelefoner på for at høre interviewet igennem. De tre tilrettelæggere opdager, at der er kommet en del klik-lyde med i programmet fra Dagens Medicins fotografs kamera. Det griner de lidt ad og overvejer, hvordan de skal håndtere det. De gider ikke lave interviewet om, og løsningen bliver derfor at ændre i speaken op til. Nick Nielsen tænder mikrofonen og laver et nyt oplæg:

»Således kommer læge og nuværende ph.d.-studerende Jonas Olsen og fortæller lidt om studenterpoltik. Hvis der er nogen, der opdager undervejs, at der er lidt knipselyde, er det, fordi vi havde besøg af en fotograf og journalist fra Dagens Medicin. Så læs om os der på et tidspunkt.«

Der bliver trykket stop, den sidste lydbid er nu optaget. Filen bliver gemt og sendt til Stetoskopets lydnørd, der redigerer og ordner de sidste lydforskelle. Derefter er den klar til at blive udgivet som podcast.

Skriv kommentar