Langsomt, men støt fremad

Der er gået halvandet år, siden jeg flyttede til Pakistan for at realisere byggeriet af Maheen Hospital, og selvom vi fortsat mangler mange penge til at realisere dette, så er meget allerede opnået.

Maheen Hospital har fået doneret store mængder udstyr i en fremragende kvalitet. Vi har nu fyldt to af de store 40 fods containere med blandet hospitalsudstyr (heriblandt en del implantater og instrumenter), to el- generatorer og en ilt-generator.

Vi mangler nu blot et røntgenapparat, ellers har vi alt, hvad der skal til for at udruste hospitalet.

Indsamlingen af udstyr rykkede for alvor, da Oxymat donerede en ilt-generator, og daMorten Kramhøft forærede os inventaret fra Erichsens Privathospital på anbefaling af overlæge Søren Bødtker. En tredje stor bidragsyder er InterGen, som har været behjælpelig med en meget stor del af indsamlingen og skaffede el- generatorerne.

De store mængder udstyr, som er indsamlet til Maheen Hospital, opbevares i Viborg indtil hospitalet i Pakistan er klar. Sajida Afzal har for nylig taget de store mængder udstyr fra det nu nedlagte Erichsens Privathospital ind på lageret.

Den Kgl. Danske Ambassade i Islamabad har spillet stor rolle, når det gælder etablering af kontakt med pakistanske myndigheder og private kredse, både på sundhedsområde og i erhvervslivet.

Med ambassadens hjælp er det lykkedes mig at opnå den pakistanske lægeautorisation til behandling af patienter på Maheen Hospital, ligesom jeg har kunnet indgå samarbejde med LABARD, The Lahore Businessmen Association for Rehabilitation of Disabled. Organisationen opsøger unge handicappede, får dem behandlet og uddannet og skaffer dem i arbejde.

Jeg arbejder som frivillig konsulent for organisationen og skal nu foretage kirurgi på deres patienter indtil Maheen Hospital er færdigbygget.

Maheen er for længst blevet godkendt som NGO, og er nu ved at blive registreret som en non-profit-organisation, ’Maheen Hospital and Research Foundation’.

Bestyrelsen består af syv medlemmer, deriblandt fire dansk- pakistanske læger og tre pakistanere. Jeg ville gerne have haft nogle danske bestyrelsesmedlemmer, men det tillader pakistansk lov ikke. Vi har desværre måtte afvikle samarbejdet med vores danske arkitekt, Charlotte Rahr Mortensen.

Hun havde brugt megen tid på at tegne hospitalet og kunne ikke overskue at afsætte yderligere tid til projektet – hun skal også passe et fuldtidsjob som sygeplejerske. Desuden var der logistiske udfordringer, idet den næste fase i byggeriet kræver tæt samarbejde med pakistanske ingeniører og entreprenører. Et pakistansk arkitektfirma står nu for tegne hospitalet færdigt, hvilket forventes gjort ved udgangen af september.

Dagen Medicin har indtil videre indsamlet ca. 325.000 kr. til projektet, hvoraf ca. 26.000 kr. er brugt til indkøb af en container. Jeg har selv opsparet 200.000 kr. i år gennem vikariater i bl.a. Norge. Så der er stadigvæk et godt stykke vej til de syv-otte mio. kr., som det koster at bygge hospitalet.

Måske er der alligevel hjælp at hente hos de danske myndigheder. Vi har tidligere søgt om midler fra Danidas særlige, udvidede Pakistan-pulje, men disse penge er for længst øremærket til andre formål.

Forleden lykkedes det mig dog at få et møde med sundhedsminister Bertel Haarder, som var meget positiv indstillet. Han vil undersøge, om der alligevel kan findes nogle penge til Maheen Hospital. Han skal jo så godt nok skynde sig, hvis det skal nås inden valget 15. september. Ellers må vi tage fat på den næste minister…

For halvandet år siden var vi på bar bund. Nu har vi al udstyret, vi har kontakt med mange indflydelsesrige kredse og vi har tilsagn fra en masse dejlige mennesker, som vil komme til Pakistan og hjælpe en uge eller to med at behandle de pakistanske børn og oplære pakistanske kolleger.

Så selvom jeg gerne havde set hospitalet færdigbygget og i gang forlængst, så har vi taget nogle store skridt.