Kun en overgang – mere! Er det for meget at håbe på, at det ikke længere bliver nødvendigt at sige "mind the gap" til patienterne, når de bevæger sig mellem sektorerne i 2017.

Jeg har lige været så heldig at være på juletur til London med min datter. Når man sådan skal fare rundt til seværdigheder, tager man undergrundsbanen mange gange. Hver gang man står på en station, er der malet på perronen og siges i højttaleren: ”Mind the gap”. Og så er det, at man midt i al festivitassen alligevel tænker på det hjemlige sundhedsvæsen!

Borgernes sikkerhed – såvel generelt som inden for sundhedsvæsenet må være og er vel (?) en af de højeste prioriteringer for politikere og myndigheder.

Det er ganske veldokumenteret, at det er i de såkaldte overgange, at der sker flest fejl. Både fejl, der har potentiel betydning for helbredet og skader, der betyder, at man får psykiske mén. Mind the gap!

Sikre overgange bør derfor også være højt prioriteret. Der bliver også arbejdet på sagen – gennem indsatser under de (noget træge) sundhedsaftaler og via solidt dagligt arbejde af bl.a. koordinerende sygeplejersker.

Men det er stadig et arbejde, hvor rammerne er uklare. Den nu tidligere sundheds- og ældreminister igangsatte i det tidlige forår udarbejdelsen af en plan for det nære sundhedsvæsen. Man hørte et suk af lettelse i større forsamlinger af aktører på området.

Men nu holdes vejret igen: Efter regeringsskiftet går der rygter om, at planen bliver forsinket, og at den næppe bliver så konkret og rammesættende som ønsket.

Fejl i overgange, f.eks. medicinfejl, manglende hjælpemidler, slip i besøg og andre fejl er potentielt invaliderende – fysisk og psykisk. Ethvert tiltag, der strukturelt og konkret kan medvirke til at mindske antallet af fejl, er vigtige.

Konkrete tiltag – som måske kan blive strukturelle – er i sin vorden med en række satspuljeforsøg, f.eks. ”Sikker sammenhæng”, som er et samarbejde, der starter op nu mellem Københavns Kommune, Bispebjerg Hospital og  Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Men der er også behov for, at se det nære sundhedsvæsen lidt fra oven, så nogle af de potentielle ”gaps” enten ikke opstår, eller bliver elimineret.

Så – i al juletravlheden og med fromme ønsker om, at vi ikke behøver at skrive ”mind the gap” mellem hospital og kommune, ønsker jeg alle god jul og godt nytår.

Skriv kommentar