Konflikter truer stadig akutmedicinsk speciale
»I rådet kommer vi til at drøfte, hvordan den her proces bliver bedst mulig, så alle føler sig hørt og inddraget og det bliver så lidt konfliktfyldt som muligt,« siger Mads Skipper, formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning. Han sidder med i Det Nationale Råd for Lægernes Videreuddannelse

Konflikter truer stadig akutmedicinsk speciale Det Nationale Råd for Lægernes Videreuddannelse får noget af en opgave med at fastsætte klare retningslinjer, der kan styre arbejdet med at definere et akutmedicinsk speciale – uden at konflikter med eksisterende specialer får overtaget.

Selv om Sundhedsstyrelsen nu indstiller til, at man fra politisk hold etablerer et akutmedicinsk speciale, er der stadig mange slag, der skal slås, før et nyt speciale er i hus. Det fortæller Mads Skipper, der som formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning sidder med i Det Nationale Råd for Lægernes Videreuddannelse. Den 8. juni skal rådet mødes for at drøfte indstillingen og formentlig definere retningslinjer for det videre forløb.

»Hvis rådet tilslutter sig Sundhedsstyrelsens indstilling, forventer jeg ikke, at Det Nationale Råd til mødet skal definere selve indholdet af en akutmedicinsk specialeuddannelse. Det skal snarere fastlægge retningslinjer for, hvordan arbejdet med at definere specialet skal struktureres,« siger Mads Skipper og uddyber, at rådet umiddelbart efter mødet videresender indstillingen til sundhedsministeren, der træffer den endelige beslutning om, hvorvidt speciale skal etableres eller ej. Selve specialets målbeskrivelse designer specialeselskabet – i dette tilfælde altså Dansk Selskab for Akutmedicin.  

»Nu, hvor vi potentielt har et nyt speciale, der skal samarbejde med andre specialer, kommer vi i rådet til at drøfte, hvordan er den her proces bedst muligt, så alle føler sig hørt og inddraget og det bliver så lidt konfliktfyldt som muligt,« siger han.

Dagens Medicin: Bliver det arbejde konfliktfyldt?

»Ja, for de sidste års diskussioner har vist at der er indbygget konflikter i det. Derfor skal vi have gjort et godt og grundigt stykke arbejde, der gør, at alle parter kan se sig selv i det,« siger Mads Skipper og nævner, at der bl.a. skal skæres nogle klare snitflader, der afgrænser det akutmedicinske speciale fra de øvrige specialer.

»Ingen skal tro, at der ikke kommer til at være nogle diskussioner i forhold til, hvad det er for nogle kompetencer, de her akutlæger skal have. For der vil uvilkårligt skulle flyttes kompetencer fra andre specialer til akutmedicin. Her vil der formentlig være nogen, som bliver utilfredse med beslutningen,« siger han og peger på, at der bl.a. i de interne medicinske specialer er fagfolk, som er meget bekymrede i forhold til, hvilke specifikke kompetencer, de kommer til at afgive. Han nævner endvidere at bl.a. anæstesiologerne har slået sig i tøjret i forhold til hvilke læger, der skulle intubere. Deres argument er, at en akutlæge ikke skal have ‘blå blink’-kompetencer – akutlægen skal stadig ringe efter anæstesiologen, hvis der er brug for at intubere en patient. Det er et eksempel på, hvor diskussionen bliver kompleks, siger Mads Skipper. Diskussionen er helt nede på konkrete opgaver.

»Mange specialer siger, at de er er nervøse. De er blandt andet bekymrede i forhold til hvad det kommer til at betyde i forhold til den opgavevaretagelse vi har i dag,« siger Mads Skipper og fortsætter:

»Det er jo også det, der gør processen svær, hvad ligger der i de bekymringer. Er det strandhugst-bekymringer eller ligger der en reel bekymring for kvaliteten af patientbehandlingen? Alle er jo dybt dedikerede i forhold til deres speciale, så alle taler jo ud fra, at det her kan få konsekvenser for patientbehandlingen, hvis deres kompetenceprofil reduceres,« siger han og fortsætter:

»Rådets opgave bliver for mig at se, at definere nogle retningslinjer, der kan styre arbejdet med at definere nogle snitflader uden at konflikterne kommer til at fylde for meget.«

Skriv kommentar