Kommunerne rykker op på magtlisten
Foto: Scanpix

Kommunerne rykker op på magtlisten De kommunale repræsentanter på Dagens Medicins magtliste er alle rykket frem i år. Men kommunerne fylder stadig ikke nok i sundhedsvæsenets magthierarki, mener flere. Og en mand, der arbejder med kommunerne, men slet ikke kommer derfra, overhaler dem alle indenom.

Der er syv styks på listen over de 100 mest magtfulde i det danske sundhedsvæsen i 2017, og de er godt spredt ud blandt placeringerne. Ud over at have kommunen som bagmand har alle syv personer det tilfælles, at de er rykket frem på Dagens Medicins magtliste.

»Det falder i god tråd med den udvikling, der er i sundhedsvæsenet. Hele det nære sundhedsvæsen er i en kæmpe udvikling, og kommunerne har og tager et større og større ansvar, derfor er det også naturligt, at de fylder mere ledelsesmæssigt på området. I virkeligheden fylder de alt, alt for lidt,« siger Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed og medlem af Magtpanelet.

Hanne Agerbak, der er kontorchef for Center for Social og Sundhed i Kommunernes Landsforening (KL), er også med i årets magtpanel, og hun mener, at de højere placeringer til kommunernes repræsentanter bl.a. er et udtryk for, at der er kommet et meget større fokus på  det nære, sammenhængende sundhedsvæsen.

»Man har i de forgangne år haft meget fokus på regionerne og de specialiserede sygehuse, men sundhedsvæsenet skal gå på to ben, og derfor har man politisk fra Christiansborg ønsket det større fokus på det samlede sundhedsvæsen. Det er et helt naturligt næste skridt som følge af specialiseringen og de hurtigere udskrivninger fra sygehusene. Det større fokus ser man også i Sundhedsministeriet, som for nylig oprettede en afdeling for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen — man ser kommunernes rolle som mere betydningsfuld,« siger hun og uddyber:

»Det er generelt flot, at der er kommet flere på listen, og at de alle sammen er rykket fremad. Men samlet set, så er det ikke meget at have to personer med i top 50 set i forhold til de opgaver, kommunerne løfter på sundhedsområdet.«

Intet kvantespring

Blandt kommunernes repræsentanter er førstedamen Ninna Thomsen (SF), der er sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune. Hun er rykket 21 pladser frem og ligger nu på plads 36. Hun er skarpt efterfulgt af KL’s administrerende direktør Kristian Wendelboe, der ligger to pladser under hende. Han har taget 25 magtfulde trin op ad stigen siden 2016.

Til trods for stigningen er professor, sundhedsøkonom og magtpaneldeltager Kjeld Møller Pedersen ikke imponeret over de kommunales placeringer på Magtlisten.

»Nok er de rykket frem, men det er ikke et kvantespring efter min overbevisning. De ligger stadig langt nede i feltet. Og det er vel udtryk for, at den kommunale røst, den er der, men den er alligevel ikke markant nok,« siger han.

»Der foregår rigtig mange spændende projekter lokalt i kommunerne, men de forsvinder lidt i mylderet. Så ideelt set skulle der være flere kommunale repræsentanter på listen,« siger han.

Inge Kristensen mener, at stigningen blandt de kommunale folk på magtlisten er et udtryk for, at der er kommet mere fokus på kommunerne. Men det er ikke nok. »Det er først nu, at det bliver tydeligt, at kommunerne spiller en stadig større rolle på det traditionelle sundhedsområde. Jeg regner med og håber på, at kommunernes folk til næste år fylder mere — at der er flere på listen, og de er endnu højere oppe,« mener hun.

Kommunernes førstedame

At Ninna Thomsen er den af de kommunale folk, der er øverst på listen, hænger sammen med, at Magtpanelet giver hende rigtig gode karakterer i forhold til egen indsats og gennemslagskraft.

»Hun er rigtig kompetent og god til at tale kommunernes sag på sundhedsområdet og få dem på mediernes dagsorden,« siger Hanne Agerbak, og Inge Kristensen supplerer: »Hun har nogle klare målsætninger og er klar i spyttet på, hvad hun vil.«

Ninna Thomsens egen forklaring lyder: »Når jeg er så højt oppe på liste, skyldes det nok. at jeg er meget offensiv på forebyggelsesområdet, f.eks. med et røgfrit København. Jeg tør gå foran. Men jeg er også på listen, fordi jeg er borgmester i en stor kommune,« siger hun.

Ninna Thomsen har været borgmester i Københavns Kommune siden 2008, og hun siger selv, at interessen for sundhedsområdet er en del af hendes DNA, ligesom det at kigge fremad og finde retningen for fremtidens sundhedsvæsen også er det.

»Min gennemslagskraft handler også om, at jeg tør tage de kontroversielle standpunkter, jeg tør gå ud og sige, at hvis vi mangler læger i Tingbjerg, så skal vi finde en anden måde, hvorpå vi kan skaffe dem. Det handler om at have have mod.«
Ninna Thomsen oplever, at sundhed er blevet mere high politics, end det tidligere har været i kommunerne. Og derfor skal de også længere op i magthierarkiet, hvor hun mener, de hører til.

»Hvis vi skal højere op, så er det vigtigt, at vi markerer os over en bred kam. Det er vigtigt, at vi tør gå foran og sige, at hvis der skal være råd til fremtidens velfærd, så er vi nødt til at styrke forebyggelsen i kommunerne. Det er afgørende, at vi er visionære, og at vi står bedre og stærkere fast i forhold til i dag,« siger borgmesteren.

Den kommunale mand i ministeriet

Selvom alle de kommunale repræsentanter er gået op ad Magtlisten, så bliver de altså overhalet af ministeriets kommunale mand. For årets højdespringer er nemlig Jakob Krogh, der er afdelingschef på ældreområdet og det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i Sundheds- og Ældreministeriet. Han er for første gang med på Magtlistens bruttoliste og er strøget direkte ind på plads 31. En placering, der overrasker embedsmanden selv.

»Personligt glæder jeg mig da over placeringen, men jeg ser det meget som et udtryk for den rolle, ministeren og ministeriet spiller på området, hvor der er et øget fokus på det nære og sammenhængende sundhedsvæsen samtidig med, at kommunerne spiller en vigtigere rolle i sundhedsvæsenet,« lyder det fra Jakob Krogh.

Han har ellers ikke noget umiddelbart bud på, hvorfor han ligger så højt. Magtpanelet har  bedømt ham til at have gode personlige kontakter og på egen hånd at  gøre et godt stykke arbejde.

»Jeg glæder mig over, at det arbejde, jeg og mine medarbejdere laver, bliver bemærket ud i sundhedsvæsenet. Men samlet set ser jeg placeringen som et udtryk for, hvor vigtigt det nære sundhedsvæsen er,« siger han. n

Skriv kommentar