Klausuleret solnedgang Jeg har aldrig hørt en embedsmand — med lægelig baggrund eller ej — der ikke ønskede at kunne styre primærsektoren.

Hvis man overværede debatten i Folketinget, hvor økonomiloftet blev forlænget, lærte man et nyt ord at kende — solnedgangsklausul.
Det betød i praksis at gøre et indgreb tidsbegrænset.

Det var det eneste forsøg på at sætte handling bag nogle af de mange rosende ord, der ellers regnede ned over almen praksis under debatten.
Alle ordførere var enige om, at almen praksis ydede et fantastisk stykke arbejde — at primærsektoren var en helt uundværlig del af sundhedsvæsenet og så videre og så videre.

Hykleriet steg til uanede højder, da man uden at blinke vedtog den nedskæring af økonomien til praksissektoren, som indgrebet jo i realiteten er.
Økonomirammen er uændret — så hvis Folketinget kan love, at befolkningstallet også er det, så er det — indrømmet — økonomineutralt.

Det er muligt, at man kan styre jernbanedriften, men skatteinddrivelse og kønsdrift er vist uden for Folketingets kontrol, så et uændret befolkningstal får vi næppe, så færre penge pr. patient bliver resultatet.

Færre penge til en sektor, der vel at mærke ikke har haft ekstrabevillinger på grund af it-problemer eller underbudgetterede akutfunktioner som 1813. En sektor, som har været underlagt et økonomiloft, som man faktisk har respekteret og overholdt indtil nu.

Klausulen, der skulle gøre indgrebet tidsbegrænset, blev selvfølgelig ikke vedtaget — til gengæld fik den afgående sundhedsministervikar mange rosende ord med på vejen.

For hvad, må man spørge. For at lade embedsmændene køre sundhedsvæsenet uden den store politiske indblanding måske.

Alle embedsmænd — på alle politiske niveauer — har en iboende og naturlig trang til at kunne styre deres områder. Det kræver magt og beføjelser, så hvad er mere irriterende end en sektor, man skal forhandle med — uagtet at der er budgetsikkerhed og patienttilfredshed.

Jeg har aldrig hørt en embedsmand — med lægelig baggrund eller ej — der ikke ønskede at kunne styre primærsektoren, og helst uden irriterende indblanding fra aktørerne. Mange politikere roser vores system netop på grund af de private aktører — jeg har sjældent, for ikke at sige aldrig, hørt en embedsmand gøre det samme — adskillige har også helt offentligt proklameret, at vi skulle nationaliseres.

Politikere, gør jeres svendestykke. Opfør jer som politikere og ikke som embedsmænd — vis en vilje til at lade en sektor, der historisk set altid har været udliciteret, overleve. Tag magten og red en endnu velfungerende almen praksis.

Lad ikke solen gå ned over den. Så går den også ned over jer.

Skriv kommentar