Visionær koncerndirektør - som vil udvikle det syddanske sundhedsvæsen til en førende position

Dette job er udløbet

Koncerndirektøren har et innovativt stærkt fokus på udvikling af det syddanske sundhedsvæsen. Der skal skabes resultater i et sammenhængende sundhedsvæsen til gavn for borgere og patienter i et tæt samarbejde med kommunerne.

Du bliver topleder i en moderne og dynamisk politisk styret organisation med ansvar for den overordnede udvikling af regionens sundhedsvæsen. Du brænder for borgere, patienter og for at udvikle sundhed i forhold hertil. Du motiveres af ansvaret for at positionere Region Syddanmark inden for disse områder, så vi nationalt og internationalt ligger i front.

Som en del af Region Syddanmarks direktion vil du gøre regionen kendt og anerkendt indenfor udvalgte strategiske områder – med ansvar for innovation, kvalitet og forskning samt udvikling af det nære sundhedsvæsen– og med et solidt fundament i de erfaringer, regionen allerede har.

Koncerndirektøren udgør sammen med regionsdirektøren og to koncerndirektørkolleger regionens øverste strategiske og driftsmæssige ledelse.

Opgaverne 

Kvalitet, udvikling, forskning og innovation samt det nære sundhedsvæsen står højt på den politiske og administrative dagsorden. Den nye koncerndirektør skal være med til at sætte den strategiske retning, omsætte den til konkrete tiltag samt sikre følgeskab til de høje ambitioner. Region Syddanmarks visionære tiltag på kvalitets- og patientsikkerhedsområdet inden for både somatik og psykiatri skal udvikles yderligere, og regionens position som dagsordensættende skal cementeres.

På den nationale scene skal du videreføre det velfungerende samarbejde med de øvrige regioner og Danske Regioner og være med til at etablere et godt samarbejde om f.eks. den nationale kvalitetsdagsorden. Du har desuden et betydeligt internationalt udsyn og formår at bringe nye landvindinger ind i regionens dagsordener.

Koncerndirektøren betjener politiske udvalg, regionsråd og regionsrådsformand og bidrager til at påvirke og kvalificere vigtige dagsordener.

Kompetencer 

Regionen ønsker en koncerndirektør, der kan lede med hjerne og hjerte – kan gå forrest, men også lytte, være i samklang med den politiske ledelse og de decentrale enheder, og udfordre, hvor det skal til.

Du har en sundhedsvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig akademisk uddannelse. Herudover har du dokumenteret topledererfaring, og betydelig erfaring med, eller viden om, politisk betjening og politisk ledede organisationer. Erfaring med både det somatiske og psykiatriske område er en fordel.

Det er væsentligt, at du har indgående erfaring med sundhedsvæsenet og kan koble kvalitet, udvikling og forskning sammen med regionens øvrige målsætninger og dagsordner.

Tiltrædelse og vilkår
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Løn- og ansættelsesform efter gældende regler og gensidig aftale.

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte regionsrådsformand Stephanie Lose på 25 33 09 82 eller regionsdirektør Jane Kraglund på 28 99 32 40 for yderligere informationer om stillingen.

Se job- og kravprofil samt yderligere materiale om stillingen her

ODGERS BERNDTSON bistår i forløbet, og partner Eva Zeuthen Bentsen kan kontaktes på 20 86 03 25.

Ansøgningsfristen udløber den 19. februar 2017.

Der vil blive gennemført ansættelsessamtaler med en første runde den 24. marts og en anden runde den 4. april. Mellem første og anden samtale forventes gennemført en personprofiltest.