Vikar for overlæge i karkirurgi En 1-årig stilling, som vikar for overlæge ved Region Midtjylland og med tjeneste indtil videre ved Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi, Karkirurgisk Sektion, Aarhus Universitetshospital i Skejby, er ledig og ønskes be­sat pr. 1. marts 2017 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi indgår i Hoved-Hjerte-Centret på Aarhus Universitetshospital. Udover Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi omfatter Hoved-Hjerte-Centret endvidere Øre-, Næse- og Halsafdelingen, Neurofysiologisk Afdeling, Neurokirurgisk Afdeling, Neurologisk Afdeling, Neuroradiologisk Afdeling, Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Center, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Funktionelle Lidelser, Hjertesygdomme, Operation og Intensiv, Øst og Øjenafdelingen.

Aarhus Universitetshospital varetager højtspecialiserede funktioner, regionale funktioner samt basisfunktioner for hospitalets lokalområde. Geografisk er Aarhus Universitetshospital fordelt på fire selvstændige adresser: Nørrebrogade, Tage-Hansens Gade, Palle Juul-Jensens Boulevard og P. P. Ørums Gade.

Ansøgeren skal gøre tjeneste ved Karkirurgisk Sektion og vil i begrænset omfang indgå i afdelingens overlægevagt.

Dokumenteret klinisk vejlederfunktion og betydelig erfaring med kvalitetsarbejde, uddannelsesplanlægning og styring er af stor betydning.

Ansøgeren skal være speciallæge i karkirurgi og have en bred karkirurgisk ud­dannelse.
Speciallægen må kunne dokumentere erfaring indenfor højt specialiserede karkirurgiske behandlinger.

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller.

Der lægges vægt på åbenhed og gode samarbejdsevner. Overlægen forventes at kunne bidrage til et godt arbejdsmiljø. Åbenhed og samarbejdsevne forventes også at kunne nå udenfor afdelingens rammer til andre afdelinger og til primærsektoren.
I forhold til ansøgers personlige egenskaber lægges der desuden vægt på loyalitet, ansvarlighed, åbenhed og beslutningsdygtighed.

Nærmere oplysninger herunder stillings- og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til overlæge Jesper Laustsen på 24 77 89 03 eller på laustsen@skejby.rm.dk samt ledende overlæge Lars Ilkjær på 24 77 87 71.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Se funktionsbeskrivelse her.

Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen.

Vi holder ansættelsessamtaler i uge 8, 2017.

Søg stillingen via “Søg job”-knappen.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.