Specialpsykolog til Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Specialpsykolog i psykiatri søges til Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, fuld tid.

Dette job er udløbet

Vi søger en specialpsykolog i psykiatri på fuld tid – gerne med erfaring fra arbejde med transkulturel psykiatri og/eller tjenesterelateret PTSD (e.g. politi, beredskab, sunhedspersonale m.v.). Stillingen er ledig til besættelse d. 1/3 2017 eller snarest derefter.

Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiati har ca. 45 ansatte. Klinikken hører under afd. Q, AUH, Risskov og er beliggende i Aarhus C  indtil vi i 2018 flytter til Det Ny Universitetshospital i Skejby.
Specialpsykologen refererer til klinikledelsen og har ansvar i.f.t. funktionsområder beskrevet i § 2 i Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i psykiatri.
Disse områder vedrører bl.a.:
– Psykopatologisk diagnostisk udredning
– Psykologisk behandling
– Koordinering af patientforløb med fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
– Kvalitetsudvikling og undervisning

Diagnostisk vil der være tale om patienter med PTSD med komobiditet i form af  bl.a. depression og personlighedsændring. Specialpsykologen indgår i et team omkring patienten sammen med bl.a. sygeplejerske, læge, socialrådgiver og fysioterapeut. Behandlingen er tværfaglig og baseres på anvendelse af evidensbaserede behandlingsmetoder.

Vi søger en kollega, som er selvstændig, har gode samarbejdsevner og lyst til arbejdet med målgrupperne.
Vi tilbyder:

  • Et fagligt udfordrende arbejde på en højt specialiseret niveau.
  • Et godt psykologfagligt og tværfagligt miljø med engagerede og kompetente kolleger.
  • Faglige udviklingsmuligheder.

Ansøgningsfristen er den 10. februar med ansættelsessamtaler onsdag den 22. februar.

Øvrige oplysninger findes på www.psykiatrien.rm.dk under afd. Q eller ved henvendelse til klinikledelsen: Ledende sygeplejerske Bo Stævne, tlf. 7847 2313 eller ledende psykolog Annemarie Gottlieb, tlf. 7847 2452.

Søg stillingen via “Søg job”-knappen.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.