Speciallæger i almen medicin søges Er du speciallæge i almen medicin og går du med et ønske om at arbejde hjemmefra og bruge telemedicin i dit almenmedicinske lægearbejde, så er du måske vores nye kollega. Medconnect søger timelønnede læger til tiltrædelse 1. juni 2017.
Stillingen
Arbejdet vil primært foregå fra eget hjem og du planlægger i stor udstrækning selv dine vagter.
Medconnects platform LægeCheck har åbent for konsultationer ml. 16.00-22.00 i hverdagene og ml. 09.00-17.00 i weekenderne. Vi forventer, at du kan tage minimum 14 timer pr måned. Åbningstiderne forventes at blive udvidet i løbet af 2017.
Opgaverne
Diagnosticering, visitering, konsultation og rådgivning af borgere ved henvendelser til LægeCheck. Du vil indgå i et team af andre erfarne læger og henvendelserne fra borgerne vil være igennem følgende kanaler:
- Videokonsultationer
- Telefonkonsultationer
- E-mailkonsultationer
Din baggrund
Vi søger speciallæger i almen medicin. Du har interesse i at bruge og videreudvikle dine almenmedicinske lægefaglige kompetencer i en telemedicinsk sammenhæng.
Du kan arbejde selvstændigt og systematisk, udrede og vurdere, hvilken hjælp borgeren skal tilbydes. Du har erfaring i basal diagnostik og behandling og erfaring med patientkontakt via telefon og e-mail. Derudover har du rutine i at anvende elektroniske dokumentationssystemer.
Du trives med og har interesse i nye kommunikationsmuligheder indenfor telemedicin.
Vi tilbyder
- Oplærings og introforløb
- Et spændende og afvekslende job som spænder vidt, en varieret hverdag med en stor kontaktflade og fleksibilitet inden for opgaverne.
- Mulighed for at tilrettelægge arbejdet hjemmefra og for at tilrettelægge din egen tid
- Du bliver en del af en engageret medarbejderstab med stor fokus på høj faglighed.
Løn og Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som timelønnet, med mulighed for yderligere involvering i virksomheden. Gennemsnitlig timeløn vil være kr. 500. Yderligere information omkring Løn og ansættelsesvilkår kan fremsendes efter behov.
Ansøgning
Ansøgning og CV sendes til: job@laegecheck.dk
Yderligere information
Mikkel Geertsen
MedConnect ApS
Mobil: +45 40249998 | mg@laegecheck.dk
Website: http://www.laegecheck.dk
Om MedConnect & Lægecheck
MedConnect ApS har udviklet LægeCheck, som er et nyt lægekonsultationskoncept som tilbyder simpel, hurtig og tilgængelig lægehjælp i folks egne stuer, via Smartphone, Tablet eller Laptop.
MedConnect´s vision er en fremtid, hvor alle borgere kan modtage lægefaglig hjælp uanset hvor og hvornår, de måtte have behov for det.