Speciallæge til Patologisk Institut, Hospitalsenhed Midt En eller flere stillinger som overlæge/afdelingslæge ved Patologisk Institut, Regionshospitalet Viborg, er ledige til besættelse pr. 1. oktober 2017 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

De patologiske institutter ved Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest er fusioneret og er på vej til en fysisk sammenlægning på Regionshospitalet Viborg. Vi søger speciallæger, der vil være med til at forme det fremtidige Patologisk Institut ved Hospitalsenhed Midt.

På Patologisk Institut bliver du
En del af et fusioneret institut, der har et optageområde på > 500.000 indbyggere og dækker et bredt spektrum af sygdomme med særligt fokus på uro-, gastro- og mammapatologi og herudover øre-næse-hals samt lungepatologi, gynækopatologi, ortopædpatologi og hudpatologi, inkl. medicinske hudsygdomme samt hæmatopatologi.

Instituttet servicerer Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest samt de praktiserende speciallæger i begge hospitalsenheders optageområder samt Skanderborg/Horsensområdet med et forventet prøveindtag på ca. 55.000 rekvisitioner årligt.

Vi arbejder mod en blød subspecialisering, hvor hver speciallæge primært beskæftiger sig med 1 – 2 organsystemer med mulighed for særligt ansvar indenfor ét område, inkl. udvikling og kvalitetssikring indenfor området.

Om stillingerne
Ansøgere skal være speciallæge i Patologisk Anatomi og Cytologi. Er du ikke færdiguddannet speciallæge, er du velkommen til at søge med henblik på eventuel senere tiltrædelse.

Vi ønsker særligt speciallægekompetencer til uro- og gastropatologi samt ikke-gynækologisk cytologi. Der vil dog være gode muligheder for at få hovedbeskæftigelse indenfor de områder, der ønskes.

Speciallægen forventes desuden at deltage i instituttets øvrige opgaver, blandt andet obduktioner, udskæring og frysesnitsundersøgelse.

Patologisk Institut indgår i speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi og har hoveduddannelsesstillinger i samarbejde med hhv. Aarhus og Aalborg. Derudover 1 introduktionsstilling. Speciallægen indgår også i undervisning af afdelingens øvrige personale.

Vi er lige nu 5 erfarne overlæger, 3 energiske afdelingslæger og 3 fremadstræbende hoveduddannelseslæger, der søger nye kolleger, der vil være med til at løfte opgaven og videreudvikle patologien i området.

Stillings- og funktionsbeskrivelse på overlæge kan hentes her.
Stillings- og funktionsbeskrivelse på afdelingslæge kan hentes her.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalerne Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive og har ca. 4.250 ansatte, samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg, Patologisk Institut.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stilling og afdeling kan fås ved henvendelse til

  • Ledende overlæge Steen Jensen, tlf. 7843 8010 (mobil 2089 4197)
  • Lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt, tlf. 7844 1003.

Ansøgningsfrist
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 17. august med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 18. september 2017.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale