Speciallæge i almen medicin eller speciallæge i psykiatri til affektiv klinik H2 ved Regionspsykiatrien Horsens

Dette job er udløbet

Et vikariat ved Regionspsykiatrien Horsens er ledige til besættelse den 1.2.17 eller efter aftale og 12 måneder frem. Stillingen kan evt. besættes som en deltidsstilling. Som læge i klinik H2 refererer du til funktionsledelsen ved klinik H2.

Regionspsykiatrien Horsens har to sengeafsnit. Der er 16 senge på et intensivt lukket afsnit og 2 senge i den dertil tilknyttede visiterede modtagelse samt et åbent afsnit under omlægning til skærmet enhed med 23 senge. Vi har også et nystartet psykiatrisk akutteam bestående af 7 sygeplejersker, der kører ud i hele optageområdet.

Desuden er der to psykiatriske klinikker. Psykiatrisk klinik H1 og Psykiatrisk klinik H2. Psykiatrisk klinik H1 varetager psykotiske lidelser herunder OPUS samt ADHD. Psykiatrisk klinik H2 varetager de affektive lidelser, personlighedsforstyrrelser og angst samt gerontopsykiatri.

OPGAVEN:

Som læge i Klinik H2 kommer du til at indgå i et samarbejdende lægeteam, der varetager udredning og behandling i vore teams. Du vil få en primær tilknytning til et af de ovennævnte teams, men med mulighed for at løse opgaver i de andre teams også.
Det giver en god mulighed for at få en bred faglig erfaring indenfor ambulant behandling af lidelser i det affektive felt og er derfor en stilling, vi ser som fagligt udviklende for både en almen mediciner og naturligvis for en speciallæge i psykiatri.

Vi har et godt arbejdsmiljø, og du kommer til at indgå i et godt og veludviklet, tværfagligt samarbejde i klinikken. Vi har fokus på effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen, og du skal kunne vejlede og kvalificere yngre læger, psykologer og sygeplejersker i deres behandlingsopgaver. Dine arbejdsopgaver vil blive målrettet indenfor de faglige kvalifikationer, du har, og vi er åbne for arbejdstilrettelæggelse i henhold til særlige faglige interesseområder.
Du vil indgå i afdelingens forvagt eller bagvagtslag afhængig af kvalifikation.
Du er velkommen til at kontakte overlæge Kirsten Larsen eller ledende sygeplejerske Birthe Jensen, klinik H2 for uddybende beskrivelse af arbejdet.

Afdelingslægens kvalifikationer:

  • speciallæge i voksenpsykiatri eller speciallæge / 1. reservelæge i almen medicin

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst på området.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til overlæge Kirsten Larsen på 784 75000.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 20. januar om eftermiddagen.

Søg stillingen via “Søg job”-knappen herunder.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.