Reservelæger til introduktionstillinger, Psykiatri Vest, Psykiatrisygehuset i Slagelse I Psykiatrisygehuset i Slagelse søger vi nye lægekolleger, som har lyst at prøve kræfter med psykiatrien som klinisk speciale. Vi har to i-stillinger (3800150-50-i-01 og 3800150-50-i-02) ledige ved Psykiatrisygehuset.

Dette job er udløbet

Fremover vil vores I-stillinger bestå af en intensiv akut periode i vores nye psykiatriske akut modtagelse (PAM) og derefter to tre måneders perioder ved alment eller specialiserede sengeafsnit eller ambulatorier på samme matrikel.

Psykiatrisygehusets forskningslektor, overlæge, dr.med. Sidse Arnfred vil være din vejleder.

Psykiatrisygehuset rummer Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) med 12 pladser, heraf 6 højt skærmede, og en række integrerede sengeafsnit med 17 sengepladser, heraf 2 skærmede. De integrerede afsnit samarbejder 2 og 2 og er i hovedsag geografisk rettede mod optag af patienter fra bestemte kommuner i optageområdet.

Der er til voksenpsykiatrisk afdeling tilknyttet 6 distriktspsykiatrier i henholdsvis Slagelse, Ringsted, Sorø, Holbæk, Kalundborg og Nykøbing Sj.

Psykiatrisygehuset ligger tæt ved det somatiske sygehus, som vi samarbejder med klinisk, forsknings- og undervisningsmæssigt

Det daglige arbejde vil primært bestå af selvstændig stuegang og vagtarbejde, begge dele under supervision af hovedvejleder og klinisk vejleder.
Der tilbydes derudover et kognitivt psykoterapiforløb og tilhørende individuel supervision på 10-15 gange samt mulighed for gruppe supervision.
I den kliniske hverdag indgår der teoretisk undervisning og klinikker hver uge..
Selvfølgelig er der mulighed for at deltage i I-kursus, grundkursus i psykoterapi, forskningsworkshops samt andre relevante kurser.
Vi støtter desuden deltagelse i Dansk Psykiatrisk Selskabs årsmøde efter prioritering.

Vagterne er to-skiftede, og der er ekstra forvagtshold bestående af lægestuderende i tidsrummet fra kl. 10.00 – 22.00.
Bagvagten er fast tilstede på sygehuset på hverdage i tidsrummet kl. 15.00-18.00.

Vi ønsker engagerede yngre læger, der ser mulighederne inden for det psykiatriske speciale og har gennemført KBU.
Tidligere vikariat i psykiatrien som lægestuderende er et plus.

For rette ansøgere vil der være gode muligheder for længere tids tilknytning til Psykiatrisygehuset i Slagelse.

Løn efter gældende overenskomst med YL.

I henhold til Region Sjællands personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffeattest (§22).

Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingerne, eller kunne du tænke dig ”en dag på afdelingen”, så kontakt uddannelsesansvarlig overlæge Sidse Arnfred på tlf. 24227045.

Ansøgning skal sendes via “søg jobbet”

Ansættelsessamtaler 27.07.17