Reservelæge i vikariat til Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge

Dette job er udløbet

På Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital er et vikariat på et år for reservelæge ledig til besættelse fra 01.05.2017 eller snarest derefter. Til stillingen er knyttet et uddannelsesprogram, som sigter mod at udvide lægens kompetencer indenfor det ortopædkirurgiske speciale, navnlig operativt, med henblik på at kvalificere sig til ansættelse i hoveduddannelsesstilling i ortopædkirurgi.

Der er også gode muligheder for at deltage i forskning på afdelingen.

”Patienten er alt” er navnet på hospitalets strategi. Strategien understøtter, at der i alle patientforløb leveres suveræn kvalitet. Med strategien ønsker vi at sætte helt nye standarder for at inddrage patienterne og for at udvikle medarbejderne. Vi er helt bevidste om, at suveræn kvalitet forudsætter fagligt stærke medarbejdere, der i det konkrete patientforløb kan udvise den rette dømmekraft. Vi vil gå forrest i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive hospitaler på. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

Ortopædkirurgisk Afdeling
Afdelingen er en uddannelsesafdeling for flere niveauer (blok, intro, hoveduddannelse).

Dagarbejdet på Sjællands Universitetshospital Køge foregår på operationsgangen, i ortopædkirurgisk ambulatorium og afdelingens sengeafdelinger. Vagtarbejdet udføres som mellemvagt sammen med afdelingslæge/1. reservelæge.

I vagten foretager mellemvagten akutte operationer under vejledning af bagvagten.

Der er 12 læger i vagtlaget.

Kvalifikationer
Ansøgere, der har gennemgået introduktionsuddannelse i ortopædkirurgi.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Når bygningerne i Køge står færdige i 2022, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital her

Kontaktperson(er):
Navn: Kim Schantz
Email: ksc@regionsjaelland.dk
Telefon: 47 32 33 01