Reservelæge i uklassificeret stilling til Afd. P Afdeling for Psykoser, AUH Risskov

Dette job er udløbet

Afdeling P ved Aarhus Universitetshospital, Risskov søger reservelæge i uklassificeret stilling pr. 1. august 2017 eller efter aftale.

Afdeling P varetager udredning af voksne patienter inden for hele ICD-10 spektret. Afdelingen behandler særligt patienter inden for det skizofrene og psykotiske område samt patienter med demens, delir, mental retardering, ADHD, autisme og misbrugsudløste tilstande. Afdelingen har regionsfunktion.

Afdeling P omfatter fire sengeafsnit med i alt 74 sengepladser, hvoraf tre sengepladser anvendes til patientstyrede indlæggelser. Afdelingen har to ambulante enheder: Ambulant Psykoseenhed med Neuropsykiatrisk Enhed samt Klinik for Skizofreni (OPUS) og M-Ambulatoriet, som er én organisatorisk enhed med forskellige opgaver men samme funktionsledelse. Desuden rummer afdelingen Psykiatrisk Modtagelse samt en forskningsenhed.

Du vil indgå i et lægeteam på et sengeafsnit og endvidere i forvagtslaget på Aarhus Universitetshospital, Risskov med ca. 23 vagter på 19 uger.

Vi vægter, at du er fleksibel og har gode samarbejdsevner.

Det er en betingelse, at du har autorisation som læge.

Løn i henhold til aftale mellem YL og Danske Regioner.
Funktionsbeskrivelsen findes i e-Dok: 1.4.1.17 Funktionsbeskrivelse for reservelæge ansat i uklassificeret stilling

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Bente Brysting, tlf. 7847 1961, ledende overlæge Merete Bysted, tlf. 7847 1611 eller TR for Yngre Læger Andreas Aagaard, tlf. 7847 1778.

Du kan orientere dig om Afd. P via psykiatriens hjemmeside

Sidste ansøgningsfrist er 1. juni 2017, og ansættelsessamtaler forventes afholdt 9. juni.

Søg stillingen via “Søg job”-knappen.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale