Reservelæge til Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Afd. Q AUH Risskov Stilling som reservelæge ( uklassificeret) ved Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri , Afdelingen for Depression og Angst, Århus Universitetshospital, Risskov

Dette job er udløbet

En tidsbegrænset stilling som reservelæge (uklassificeret) ved vores klinik for PTSD og transkulturel psykiatri er ledig til besættelse i perioden 1.september 2017 -31. august. 2018.

Vi søger en engageret læge som vil være med til at udvikle  en højt specialiseret klinik i samarbejde med et erfarent og kompetent personale.

Klinikken hører ledelsesmæssigt under afdeling Q, der desuden omfatter fire sengeafsnit, Ambulatorium for Mani og Depression, Akutteam for Depression og Angst samt to specialiserede klinikker for hhv. Angst og Personlighedsforstyrrelser samt PTSD og transkulturel psykiatri.
www.AUHRISSKOV.DK

Klinikkens målgrupper omfatter krigstraumatiserede flygtningen og torturofre, samt patienter med tjenesterelateret PTSD (politifolk, sundhedspersonale m.m). Herudover varetager klinikken som højtspecialiseret funktion behandlingen af danske krigsveteraner med PTSD fra region Midtjylland og region Nordjylland

Klinikken er geografisk etableret i Aarhus C. Klinikken modtager patienter, med en høj grad af kompleksitet ( regionsfunktion) fra en stor del af Region Midtjylland og modtager desuden patienter, som tilhører målgruppen for den højt specialiserede funktion fra andre regioner (veteraner). Diagnostisk er spektret primært de ikke-psykotiske traumerelaterede diagnoser (PTSD), personlighedsændring efter katastrofeoplevelse og depression. Der er mange komplicerende sociale og somatiske faktorer (fx skader efter tortur) samt en høj komorbiditet i form af f.eks. psykotiske reaktioner, personlighedsforstyrrelser og misbrug. Behandlingen varetages af læger, psykologer og sygeplejersker i tæt samarbejde med socialrådgivere, fysioterapeuter, kulturmedarbejdere/tolke og pædagoger. Klinikken omfatter i alt ca 40 medarbejdere.

Ansøger refererer til funktionsledelsen og i lægefaglige spørgsmål til den ledende overlæge.

Ansøgers kvalifikationer

  • Lægelige kvalifikationer og psykiatrisk erfaring på I-lægeniveau
  • Interesse for  psykotraumatologi og transkulturel psykiatri
  • Interesse for klinisk psykiatrisk forskning
  • Evner og vilje til tværsektorielt, tværfagligt og tværkulturelt samarbejde

Ansøgers opgaver og ansvarsområder

  • Forestår og deltager i teamsamarbejdet omkring patienten
  • Har lægefagligt ansvar vedrørende diagnostik og behandling af patienter
  • Deltager efter behov i udarbejdelse af behandlingsplaner for patienterne i samarbejde med de øvrige behandlere
  • Indgår i begrænset omfang i det lægelige vagtberedskab

Stillingen rummer gode muligheder for faglig udvikling, herunder forskning og psykoterapeutisk uddannelse.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til klinikkens ledelse: ledende psykolog Annemarie Gottlieb tlf: 78 47 24 51 eller mail Annegott@rm.dk, ledende sygeplejerske Bo Stævne tlf: 78 47 23 13 eller mail bostjens@rm.dk eller ledende overlæge Poul Erik Buchholtz  på tlf: 78 47 21 04 eller mail poulhn@rm.dk.
Besøg os også på www.auhrisskov.dk/afdelinger eller www.kftf.dk

Ansøgningen med alle relevante bilag sendes til Poul Erik Buchholtz , Almenpsykiatrisk afdeling Q, Århus Universitetshospital, Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov eller per mail til poulhn@rm.dk senest den 27.marts 2017.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale