Reservelæge i introduktionsstilling, fuld tid, Klinisk Mikrobiologi Afdeling, Slagelse, 000597 Er du interesseret i mikrobiologi og infektionssygdomme og kunne du tænke dig at prøve kræfter med et paraklinisk speciale? Så ser vi frem til at have dig som vores nye kollega.

Dette job er udløbet

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med et godt og rummeligt arbejdsmiljø
  • Et team af engagerede og dygtige kollegaer som støtter, sparrer og hjælper hinanden
  • Et udadvendt og alsidigt job med kontakt til mange specialer
  • Gode muligheder for udvikling af kompetencer og tid til faglig fordybelse

Den regionale mikrobiologiske afdeling består af en hovedafdeling i Slagelse og en mindre afdeling i Nykøbing F. Stillingen omfatter tjeneste på hovedafdelingen i Slagelse.

Funktionsområder

Klinisk mikrobiologisk afdeling servicerer sygehuse og primærsektor i Region Sjælland med:

  1. Mikrobiologisk diagnostik
  2. Rådgivning mht. forebyggelse og behandling af infektioner samt brug af antibiotika
  3. Infektionshygiejne

Afdelingens speciallæger har en meget udadvendt funktion og deltager i mange konferencer på Regionens sygehuse. Du vil som introduktionsreservelæge deltage i alle lægelige aktiviteter under supervision af afdelingens speciallæger.

Organisation

  • Afdelingen har et stort analyserepertoire der omfatter klassisk bakteriologi, serologiske, virologiske, molekylærbiologiske samt parasitologiske undersøgelser
  • Afdelingen udfører knap 500.000 mikrobiologiske prøver om året, fra hele Region Sjælland og afdelingen er landets største målt på befolkningsgrundlag
  • Lægestaben består af en ledende overlæge, 7 overlæger og 2 kursister på sidste år af uddannelsen. I den samlede enhed er der ansat godt 100 medarbejdere
  • Vi er akkrediteret efter ISO 15189 (kvalitet) og certificeret efter OHSAS 18001 (arbejdsmiljø)

Nærmere oplysning omkring stillingerne kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Ulrich Stab Jensen eller uddannelsesansvarlig overlæge Ina Sleimann Petersen, Tlf 5855 9404 Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 12

Om Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse

Vi har viljen til at blive bedre hver dag
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.

Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

Kontaktperson(er):
Navn: Ulrich Stab Jensen
Email: ulsj@regionsjaelland.dk
Telefon: 58559493