Reservelæge i Introduktionsstilling til Anæstesi- og Operationsafdelingen, Regionshospitalet Viborg En introduktionsstilling, stillingsnummer 6630-01-84-i-08, ved Hospitalsenhed Midt, Anæstesi- og Operationsafdelingen, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. april 2017 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Om stillingen og afdelingen
Normaltjeneste/vagt på tjenestestedet i 8-skiftet vagt.

Afdelingen prioriterer uddannelse højt og er tidligere vinder af DASAIM´s uddannelsespris, så der kan med rette knyttes store forventninger til en introduktionsstilling på ANOP i Viborg.

Desuden har afdelingen en forskningsansvarlig overlæge med stor forskningserfaring, og der vil i ansættelsen være mulighed for at deltage i forskningsprojekter.

Afdelingen er meget aktiv indenfor anvendelse af ultralyd til blokader / undersøgelser og ved anlæggelse af CVK. Der vil i introduktionsforløbet tilbydes et formaliseret undervisningsforløb heri.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.250 ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Anæstesi- og Operationsafdelingen.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Inga Madsen, tlf. 7844 5217 eller ledende overlæge Nils Falk Bjerregaard, tlf. 7844 5201.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest mandag den 27. februar 2017.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale