Psykolog til TRACT-projektansættelse til Afd. Q AUH Risskov En et-årig fuldtids projektansættelse med 50% tid til forskning og 50 % tid til klinisk arbejde ved Afdeling Q, Psykiatrisk Hospital, Risskov er ledig til besættelse pr 1. november 2017.

Dette job er udløbet

Stillingen indgår i et projekt, der omfatter en stor multicenter randomiseret klinisk undersøgelse af en ny manual for transdiagnostisk kognitiv terapi overfor angstlidelser og depression: TRACT-RCT. Projektet foregår i samarbejde med Prof. David Barlow, Center for Anxiety and Related Disorders (CARD), Boston University. Projektet skal inkludere patienter ved Risskov, Århus, Slagelse Psykiatrisk Klinik og Psykoterapeutisk Klinik, Nannasgade. Der må derfor påregnes indenlandsk rejseaktivitet.

Stillingen ønskes besat med en kandidat i psykologi. Erfaring inden for kognitiv terapi og tidligere projekt- eller forskningserfaring inden for psykoterapi er en fordel, men ikke en forudsætning. Det er muligt at ansættelsen vil kunne munde ud i PhD-uddannelse under forudsætning af, at der formuleres et egnet projekt og skaffes yderligere finansiering. Projektbeskrivelse foreligger, og der er på nuværende tidspunkt allerede skaffet finansiering til to PhD-studerende, som blev påbegyndt i henholdsvis 2016 og 2017.
Trygfonden har bevilget 4,5 mill.kr til projektet, der bl.a. vil finansiere denne stilling.

Oplysninger om afdelingen og stillingens kliniske indhold i Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser kan fås ved henvendelse til ledende psykolog Rikke Bøje og om Ambulatoriet for Mani og Depression kan fås ved henvendelse til ledende sygeplejerske Tine N. Hansen.  Yderligere oplysninger om forskningsprojektet kan fås ved henvendelse til forskningsoverlæge Sidse Arnfred, telefon 24227045 eller pr. mail sidar@regionsjaelland.dk

Løn i henhold til gældende overenskomst.

I henhold til personalepolitikken i Region Midt er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffeattest (§22).

Ansøgning vedlagt CV og eksamensbeviser stiles  til Tine N. Hansen senest den 8. oktober 2017.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 18. oktober 2017.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale