Psykolog til Spæd- og småbørnspsykiatrisk afsnit, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Herning. Psykolog søges pr. 01.06 17 eller snarest derefter til fast stilling ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, team Herning.

Dette job er udløbet

Herudover søges psykolog til vikariat i perioden 01.06.17 til 31.12.2017.

Arbejdstiden for begge stillinger er på 34 timer ugentligt

Spæd- og småbørnspsykiatrisk afsnit er fordelt på 2 matrikler i henholdsvis Risskov og Herning  og udgøres af 3 ambulatorier (team Herning, team A, team B, begge i Risskov ) og et dagafsnit i Risskov.
Stillingerne er som udgangspunkt knyttet til ambulatoriet i Herning, som varetager udredning og behandling af børn i aldersgruppen fra 4-6 år incl.
I team Herning varetages udredning og behandling af børn med vanskeligheder som bl.a. ADHD, gennemgribende og specifikke udviklingsforstyrrelser, adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser, angst og depression samt relations forstyrrelser

Som psykolog vil du indgå i det tværfaglige team, som består af læge, psykologer og pædagoger.

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, et spændende og udfordrende arbejde og tæt samarbejde med engagerede og fagligt velkvalificerede kolleger

Ved ansøgningen vil der blive lagt vægt på følgende:

  • At du har autorisation
  • At du har børnepsykiatrisk eller børnepsykologisk erfaring
  • At du har bred erfaring med udredning
  • At du har erfaring med forskellige behandlingsmetoder såvel individuelt som i form af gruppebehandling
  • At du har erfaring med undervisning.
  • At du har erfaring med tværfagligt samarbejde.

Vi lægger desuden vægt på, at du har gode samarbejdsevner, evne til refleksion og indlevelse samt gode kommunikationsevner, såvel på skrift som i tale.
Vi har et fagligt stimulerende miljø med gode muligheder for supervision og faglig udvikling

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst

Yderligere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til psykologkoordinator Tenna Hansen, tlf. nr. 7847 3466, psykologkoordinator Peter Eskildsen tlf. nr. 7847 3060 eller overlæge Karin Lassen Schmidt tlf. nr. 7847 3041.

Ansøgningsfrist: Mandag den 17. april 2017.
Der afholdes ansættelsessamtaler d 24.04.17 om formiddagen.

Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV). De vedhæftede filer skal være i pdf– eller word-format.

BUC er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midt. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.

BUC består af 8 kliniske afsnit fordelt i Risskov, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et sekretariat i Risskov. Den overvejende del af behandling sker ambulant. BUC dækker fire hovedområde er: Småbørn, skolebørn, unge samt Center for Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.  Centeret modtager årligt 4619 eksterne henvisninger og der er kontakt med 7500 unikke cpr.nr.(2016) Centeret har et bruttobudget på 267 mio. kr. og 562 medarbejdere.