Psykolog til Skolebørnsafs. v/Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Herning/Viborg

Dette job er udløbet

Skolebørn Herning/Viborg er en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, som dækker børne- og ungdomspsykiatrien i hele Region Midtjylland.

Afsnittet er et alment skolebørnsafsnit og består af 2 ambulatorier i hhv. Herning og Viborg, samt et døgnafsnit med 9 døgnpladser placeret i Viborg. Afsnittet undersøger og behandler børn og unge i alderen 7-13 år. Patientgruppen dækker et bredt spektrum af børnepsykiatriske tilstande, med hovedvægt på ADHD og autismespektrum forstyrrelser.

Stillingen er som udgangspunkt tilknyttet det Børnepsykiatriske ambulatorium i Herning.

Vi søger en psykolog:

  • med interesse og gerne erfaring indenfor det børne- og ungdomspsykiatriske felt
  • med lyst til og gerne erfaring med udredning og behandling
  • som kan arbejde selvstændigt, men også har lyst og gode evner til tværfagligt samarbejde med mange andre faggrupper
  • som er psykisk robust, fleksibel og omstillingsparat

Vi tilbyder:

  • et spændende speciale
  • et dynamisk og fagligt miljø, hvor vi arbejder med kvalitetsudvikling
  • et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel og arbejdsglæde vægtes højt
  • tværfagligt samarbejde med mange andre faggrupper
  • introduktion, mentorordning, supervision og vejledning

Ambulatoriet skal flytte til DNV i Gødstrup, forventeligt i 2019.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst og Ny løn.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske
Lene Bekmand eller koordinerende psykolog Jannie Poulsen tlf. 7847 3400.

Du kan også læse mere om BUC på vores hjemmeside www.buc.rm.dk

Ansøgningsfrist: Mandag den 19. september 2016.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39.

Du kan alene søge jobbet ved at klikke på knappen ”Ansøg-her!”. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV). De vedhæftede filer skal være i pdf– eller word-format. Skulle du have problemer med dette, så kontakt Yvonne Nielsen på tlf. 7847 3459.

BUC er en afdeling under Psykiatri og Social og varetager en tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt også voksne med spiseforstyrrelser. I udredningen og behandlingen inddrager vi patientens familie og netværk og samarbejder med andre hospitalsafdelinger samt kommunerne i regionen.

Vores personale samarbejder på tværs af enheder og matrikler. I alt består BUC af 8 enheder fordelt i Risskov, Viborg og Herning. Den overvejende del af vores behandling sker ambulant. De 4 hovedområder vi dækker er: Småbørn, skolebørn, unge samt Center for Spiseforstyrrelser. Størstedelen af personalet udgøres af professionelle behandlere, såsom læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Årligt startes ca. 4000 nye patientforløb, og der er kontakt med 6300 unikke cpr.nr. Centeret har et bruttobudget på 267 mio. kr. og har 562 medarbejdere.