Psykolog til Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri, Center for Spiseforstyrrelser, klinik, Roskilde – quicknr. 21902

Dette job er udløbet

Ved Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Center for Spiseforstyrrelser, klinik er en stilling ledig for psykolog 37 timer pr. uge fra 01.04.17 eller snarest derefter. Stillingen er som udgangspunkt primært med funktion i voksen-teamet.

Kompetencer

  • Autorisation som psykolog, gerne specialistgodkendelse, eller med klar retning på specialistgodkendelse
  • Gerne erfaring med behandling af spiseforstyrrelser
  • Gerne erfaring med MBT og MBT gruppebehandling
  • Kan bidrage med kompetent psykologfaglighed i det tværfaglige felt og i forhold til forskellige professionelle instanser
  • Psykoterapeutisk viden og erfaring
  • Testerfaring (kognitivt og projektivt)
  • Psykologfaglig forståelse for kompleksiteten i spiseforstyrrelse
  • Evne til formidling

Center for Spiseforstyrrelser

Center for Spiseforstyrrelser består af klinik og døgnafsnit U2. Klinikken er placeret i en selvstændig bygning.

Klinikken, der forestår det ambulante arbejde rettet mod børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser, varetager behandling ved såvel kortvarige som langvarige psykoterapeutiske forløb individuelt, gruppe eller familieterapi. I voksen-teamet mentaliseringsbaseret- og individuel terapi. Endvidere arbejdes med psykoedukation til bl.a. pårørende, supervision af samarbejdspartnere samt undervisning.

Personalegruppen er opdelt i to teams: Et team for børn og unge og et team for voksne. Patienter fra 16-25 år kan betjenes af begge teams. Nærmere oplysninger findes her

Døgnafsnittet har 11 pladser til børn, unge og voksne, der har behov for behandling i psykiatrien i Region Sjælland. Vi arbejder, i lighed med regionens øvrige børne- og ungdomspsykiatriske afsnit, ud fra en dynamisk og miljøterapeutisk tilgang. Døgnafsnittet ligger i direkte tilknytning til de børne- og ungdomspsykiatriske døgnafsnit.

Nærmere oplysninger findes her

Arbejdsopgaver

  • Forvisiterende samtaler
  • Psykologisk vurdering og udredning, herunder kliniske psykologiske undersøgelser
  • Psykologisk behandling (individuel, familie- og gruppebehandling) i forhold til målgruppen, dvs. patienter med moderate til svære spiseforstyrrelser, – både børn, unge og voksne
  • Arbejde med længerevarende terapeutiske forløb samt tilpasse behandlingen den enkelte patient
  • Inddragelse i supervision samt undervisning i relation til fagligt niveau og erfaring
  • Kontaktpersonansvar, hvilket indebærer journalskrivning og udfærdigelse af behandlingsplan i samarbejde med klinikkens tværfaglige personale

Vi tilbyder dig

  • En grundig introduktion
  • At indgå i et engageret og fagligt højt kvalificeret behandlerteam
  • Et fagligt udfordrende arbejdsmiljø med dygtige kollegaer
  • Faglig tilknytning til psykologerne samt øvrige psykologer i Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Region Sjælland
  • Supervision
  • Der er fokus på godt samarbejde samt gode fysiske rammer

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.

Psykiatrien, Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri er røgfrit område for personale.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af ni kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

  • Afdelingen prioriterer høj faglighed og har stort fokus på læringsmiljø, hvorfor læring i hverdagen, men også mere formaliseret undervisning prioriteres højt
  • Uddannelsesaktiviteter i forhold til såvel grund-, videre- og specialistuddannelser
  • Afdelingen er godkendt til alle specialets regionsfunktioner
  • Afdelingen har godkendte supervisorer inden for flere specialistretninger
  • Det psykoterapeutiske arbejde vægtes højt. Klinik for Psykoterapi og Selvmordstruede tilbyder undervisning og supervision til Yngre Læger og psykologer under uddannelse
  • I samarbejde med Psykiatriens Forskningsenhed, Region Sjælland har vi i afdelingen aktuelt ansat 1 forskningslektor, tre Ph.d.-studerende og 1 post doc.
    Nærmere oplysninger om Forskningsenheden findes her

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved overlæge Vibeke Schantz og afdelingssygeplejerske Lise Vedersø Christiansen, 58 53 80 80 eller psykologfaglig ledende koordinator Annette Anbert, 20 23 42 82.

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk til afdelingsledelsen
psykbu@regionsjaelland.dk

Eller via “Søg her” knappen. 

Ansøgningsfrist 03.02.17

Ansættelsessamtaler 07.02.17

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”

 

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.