Privatlægen søger flere kolleger på konsulentbasis!

Dette job er udløbet

Kunne du tænke dig at køre lægevagt med tilkald hjemmefra – og er det vigtigt for dig at have god tid hos patienten? Vil du være en del af vores hold af 15 lægekonsulenter – hvor godt samarbejde og faglig sparring er en naturlig del af arbejdet?

Privatlægen er en privat lægevagt, der har eksisteret i over 10 år og vi dækker hovedstadsregionen kl 8-24, 365 dage om året. Privatlægen er et supplement til og  ikke en erstatning af  de offentlige tilbud. Vagtarbejdet foregår i respekt for samarbejdet med egen læge. Du skal have interesse i bred medicin, have en fleksibel indstilling og være indstillet på god indtjening på travle vagter og til gengæld tid til at lave andre ting ude eller hjemme, på mindre travle vagter. Vagterne opdeles i kl 8-16, 16-24, 8-24 og der er fleksibilitet med hensyn til vagtønsker.

Når du har vagt er der mulighed for faglig sparring med speciallæger, herunder i almen medicin. Ved sammenhængende vagter, især i ferieperioder kan højere indtjening forventes. Erfaring med lægevagtskørsel er ikke et krav, men du skal have minimum 2-3 års klinisk erfaring, være bosiddende i københavnsområdet, have bil og ikke mindst være omhyggelig og serviceminded.

For mere information om hvordan vi arbejder, kan du kontakte vores daglige leder Miriam Friis-Hasche  på 53 871 900 og sende dit CV til miriam@privatlaegen.dk.  Læs om os på www.privatlaegen.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig – og vores tusindvis af patienter, glæder sig til at se dig.