Ph.d. Studerende til Psykiatrisk Forskningsenhed Slagelse sygehus

Dette job er udløbet

En stilling som Ph.d.-studerende (psykolog eller læge) ved Psykiatrien i Region Sjælland er ledig til besættelse pr. 01.04.17, eller snarest derefter. Stillingen er fuldtid i tre år og tre mdr.

Den aktuelle stilling er som Ph.d.-studerende tilknyttet Psykiatrien Vest, og Psykiatrisk Forskningsenhed i Region Sjælland, begge enheder beliggende ved det nye Psykiatrisygehus i Slagelse.

PhD-projektet er et af flere PhD-projekter tilknyttet et multicenter RCT [TRACT-RCT], hvor effekten af transdiagnostisk gruppeterapi sammenlignes med standard diagnose-specifik kognitiv gruppeterapi. Målgruppen er patienter med unipolær depression, social angst, agorafobi og panik angst.

Projektet inkluderer patienter i Risskov, Slagelse og København (Nannasgade). Det aktuelle PhD-projekt involvere arbejdet med patient inklusion samt at undersøge manual adherence med uafhængige observationer (optræning af studentermedhjælpere) og undersøgelser af patient oplevelser og – tilfredshed ved gruppeterapierne. Der vil således skulle bruges både kvantitative og kvalitative metoder. Der må påregnes indenlandsk rejse aktivitet.

Samarbejdspartnerne omfatter yngre og seniore forskere fra alle tre medvirkende centre, samt en række studentermedhjælpere og terapeuter. Projektet giver god mulighed for at få ekspertise i forskningsdiagnostik, og i driften af et klinisk forsøg, samt brugerperspektivet. Projektet er finansieret af bevillinger fra Trygfonden, Region Hovedstadens Psykiatri, Jascha Fonden, Region Sjællands Forsknings Fond og Region Sjællands Psykiatri.

Stillingen ønskes besat med psykolog eller læge med klinisk erfaring inden for psykiatri og erfaring med forskning, fortrinsvis både kvantitativ og kvalitativ.

Delvis færdig projektbeskrivelse foreligger, og denne forventes færdig redigeret ud fra den succesfulde kandidats særlige interesser, og i samarbejde med denne, inden 01.07.17.

Aktuelle stilling finansieres af Psykiatrien Vest, Psykiatrisk Forskningsenhed og Trygfonden.

Yderligere oplysninger om stillingen samt stillings- og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til forskningsoverlæge Sidse Arnfred, 24 22 70 45, sidar@regionsjaelland.dk

Løn i henhold til gældende overenskomst for yngre læger eller psykologforeningen.

I henhold til Region Sjællands personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffeattest (§22).

Ansøgning vedlagt cv og eksamensbeviser vedhæftes som fil ved søg af stillingen.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 07.03.17.

Region Sjælland er med over 15.000 medarbejdere regionens største arbejdsplads med et budget på kr. 13 mia. Vi varetager opgaver indenfor sundhed, regional udvikling og drift af en række institutioner for i alt 800.000 borgere.

Kontaktperson(er):
Navn: Sidse Marie Hemmingsen Arnfred
Email: sidar@regionsjaelland.dk