Overlægestillinger, medicinsk afdeling Dronning Ingrids Hospital, Nuuk

Dette job er udløbet

Ved medicinsk afdeling, Dronnings Ingrids Hospital er to stillinger som overlæge ledig til besættelse pr. 1.5.2017 eller efter aftale.

Der efterspørges en speciallæge i kardiologi og en overlæge gerne med interesse for telemedicin.

Dronning Ingrids Hospital er Grønlands landshospital og varetager dels funktion som regional hospital for Nuuk, dels landshospitalsfunktion for mere komplicerede patientforløb og har i den forbindelse tæt kontakt med såvel de 16 Kystsygehuse som Rigshospitalet. Sygehuset har 168 senge, heraf 38 medicinske, 6 pladser på Intensiv afdeling (inkl. ”coronarsenge”) og ca. 65 patienthotelsenge til patienter fra Kysten. Afdelingen forventer at åbne et Medicinsk Observationsafsnit (AMO) i løbet af nogle måneder.

Medicinsk afdeling har budgetteret 2300 udskrivninger pr. år, daghospitalsfunktion samt ambulatorium. Sygehusets pædiatriske funktion er tilknyttet medicinsk afdeling. Afdelingen er normeret med 4 medicinske overlæger, 2 pædiatriske overlæger med vagt, 1 afdelingslæge samt 7 reservelæger, alle i uddannelsesstilling. KBU læger i vagt har altid en mellemvagt. Bagvagtsfunktionen varetages af de medicinske overlæger med bl.a rådgivning til Kystsygehusene.

Afdelingen deltager i prægraduat undervisning for 3., 8. og 9. semester og postgraduat undervisning for KBU-læger og læger i introduktionsstillinger.
Afdelingen kan tilbyde et godt arbejdsmiljø og et bredt og varieret patientunderlag. Ambulatoriet råder bl.a. over ekkokardiografi, LFU, arbejdsEKG, eventmonitorering, pacemakertest m.v. Daghospitals-funktionen bruges hovedsagelig til cancerkemoterapi og biologisk behandling af gigtpatienter.
Medicinsk afdeling er en del af Medicinsk Område der i øvrigt omfatter fysiurgisk og ergoterapeutisk afdeling, Centrallaboratorium med klinisk biokemi og basal mikrobiologisk funktion og Røntgenafdeling med UL, CT og MR.
Overlægerne foretager specialistrejse til de 16 Kystsygehuse der besøges 1 gang årligt

Til stillingen efterspørges en speciallæge i kardiologi samt en speciallæge i intern medicin med interesse for telemedicin, idet vi ser store muligheder for udbygning af dette område netop i Grønland med en forholdsvis lille befolkning spredt ud over et meget stort geografisk område.

Stillingen er fast overlægestilling, men også kortere ansættelse på f.eks. 6 måneder har interesse. Der vil formentlig kunne bevilliges orlov fra lægeansættelse i Danmark.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut og Lægeforeningen (24.december 2015)
For at arbejde i Grønland skal du have en dansk autorisation.
Ansøgningsskema og vejledning hentes på: http://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/autorisation,-anerkendelser-og-selvstaendigt-virke/soeg-autorisation-udenlandsk-uddannet

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at der skal søges arbejdes-og opholds tilladelse. Ansøgning kan ske på følgende link https://www.nyidanmark.dk/da-dk/spoergsmaal_og_svar/generelt/ophold_groenland_og_faeroeerne.htm

Rejse og boligforhold
Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til – og fratrædelsesrejse.
Ved fastansættelse ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning for den ansatte og dennes ægtefælle eller dermed ligestillede samt hjemmeboende børn under 18 år, mængden af arbejdsgiverbetalt flytning afhænger af familiestørrelsen. Fra bopælen til Grønland, og efter to års ansættelse fri fratrædelsesrejse og bohaveflytning retur.

ANSØGNING
Bolig- reference og oplysningsskema, MRSA erklæring samt ansøgning om grønlandsk autorisation i udfyldt stand. Skemaerne der kan hentes direkte fra
http://peqqik.gl/Footerpages/Uddannelse/Ansaettelse_i_sundhedsvaesenet.aspx?sc_lang=da-DK, bedes tilsendt til PERSONALE@PEQQIK.GL

Ansøgningsfrist senest 28. april 2017

KONTAKT
Yderligere information kan fås hos ledende overlæge Folmer Lynggaard telefon +299 34 47 33 (husk 4 timers tidsforskel) eller mail FOLY@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan fås ved henvendelse til personalekonsulent Marie Louise Chemnitz Egede på tlf. +299 34 43 85 eller pr. mail: MLCE@PEQQIK.GL