Overlæge/afdelingslæge til Radiologisk Afdeling Holbæk Sygehus - quicknr. 21496

Dette job er udløbet

Holbæk Sygehus er et ambitiøst og velfungerende akutsygehus.

Vi lægger vægt på udvikling og forskning.

Sygehusets aktiviteter er vokset og derfor mangler vi nu en ny kollega.

Radiologisk Afdeling

Vi varetager den radiologisk betjening af indlagte og ambulante patienter. Herudover betjener vi primærsektoren samt patienter der vælger os på grund af det frie sygehusvalg.

Vi har et tæt samarbejde med de kliniske afdelinger på sygehuset og med de øvrige radiologiske afdelinger i regionen,

Afdelingen i Holbæk råder over otte undersøgelsesrum, tre ultralydsapparater, to 1.5T MR skanner og to multislice (64 kanalers) CT-skanner.

Den konventionelle radiologi er i løbet af de sidste par år totalt digitaliseret dels via et rent digitalt gennemlysningsleje, dels er der DR-udstyr i alle rum, samt til udefoto.

Holbæk Sygehus indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og i Region Sjælland.

Afdelingens lægelige stab

Den samlede lægelige stab består af 12 kollegaer (inkl. den ledende overlæge). Afdelingen har en reservelæge i hoveduddannelsens to første år og en reservelæge i hoveduddannelsens første år. Herudover er der en introduktionsreservelæge.

Afdelingens lægelige arbejdstilrettelæggelse

Afdelingen har døgndækkende akutfunktion. Vagten er tilkaldevagt fra bolig og vil være 7-skiftet. Der er mulighed for hjemme PC.

Udvikling og forskning

De enkelte overlæger har fagområder og interessefelter, og der er i den daglige arbejdstilrettelæggelse taget højde herfor. Der er gode muligheder for forskning og udvikling. Holbæk Sygehus har Forskningens Hus.

Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med en overlæge-kvalificeret speciallæge i radiologi.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.

Ansøgningsfrist 17.11.16

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at ringe til ledende overlæge Torben Palner Johansen, 59 48 47 81 og evt. aftale et uforpligtende besøg i vores afdeling.

Du kan læse mere om Holbæk Sygehus på www.regionsjaelland.dk under sygehuse.

Ansøger bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til de syv kompetencer. Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Holbæk Sygehus anvender en vurdering af de syv kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.

Ansøgning og cv sendes til
Holbæk Sygehus
Radiologisk Afdeling
Att.: Ledende overlæge Torben Palner Johansen
Smedelundsgade 60
4300 Holbæk

Eller elektronisk til ledende overlæge Torben Palner Johansen
tpj@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist 17.11.16

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.