Overlæge med speciale i neurologi til Medicinsk Center Landssygehuset, Færøerne

Dette job er udløbet

En stilling som overlæge med speciale i neurologi ønskes besat 01.09.2017 eller efter aftale.

Landssygehuset i Tórshavn er centralsygehus på Færøerne med et optagelsesområde på ca. 50.000 mennesker. Landssygehuset har ca. 180 senge, fordelt på psykiatri, medicin, pædiatri, intensiv og kirurgi med gynækologi og obstetrik.

Den Medicinske Centerledelse består af den ledende overlæge og ledende sygeplejerske med delt fagligt og økonomisk ansvar.
Medicinsk center er organiseret i 4 sengeafsnit. Derudover ambulatorier, fysioterapi, ergoterapi og sekretariat. De ansatte er fordelt på ca. 150 årsværk.

Ansvarsområde
Medicinsk Centerledelse har det overordnede ansvar for centrets samlede drift. Den neurologiske overlæge er speciale ansvarlig for indlagte og ambulante patienter, nyhenvisninger, samarbejde med andre sygehuse på Færøerne og i udlandet. Det er overlægens eget ansvar at vedligeholde sin specialviden inden for specialet neurologi.

Arbejdstilrettelæggelse
Overlægerne planlægger selv arbejdsfordelingen indbyrdes med vagt, stuegang og ambulatorier. Overlægen kan efter overenskomsten ikke pålægges vagt mere end hvert 3. døgn over en 3-måneders periode, hvorfor det ved vakance er praksis, at der bevilges ekstern vikar for at udtynde vagthyppigheden i nødvendigt omfang.
Vagtbelastningen er gennemsnitlig lav, ved seneste opgørelse anslået til ca. 2,5 timer. Oftest har man over weekenden tre vagter i træk, fredag til søndag, for at friholde øvrige weekender.

Specialet neurologi er administrativt en del af Medicinsk center, men ansvaret for den daglige drift er i vid udstrækning uddelegeret til den neurologiske overlæge. Arbejdet er tilrettelagt som dagtjeneste med efterfølgende vagt fra bolig.

Forskning og uddannelse
Centerledelsen ser meget gerne, at forskningsaktiviteten øges, og der vil i et vist omfang kunne afsættes tid til dette. Den nuværende færøske overenskomst sikrer overlæger ret til betalt deltagelse i 4 årlige relevante kurser eller kongresser. Herudover vil man tilstræbe mulighed for lønnet klinisk ophold på relevante højt specialiserede afdelinger mindst to uger om året.

Sekretariat
Der er til Medicinsk center tilknyttet et sekretariat samt lægesekretærer på afdelingerne såvel som i ambulatorierne. Hele det færøske sundhedssystem bruger elektronisk patientjournal, systemet Cambio Cosmic, som nyansatte læger undervises i. Al visitation og prøvesvar, kvittering etc. udføres via Cosmic og overlægerne har VPN-hjemmeadgang til elektronisk patientjournal, røntgen og mail, hvilket ofte er en fordel for vagthavende.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i neurologi.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved at kontakte vikarierende ledende overlæge, Rudi Kollslíð, Landssygehuset, +298 304599, lokal 6136.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem FAS og Fíggjarmálaráðið (Det Færøske Finansministerium).

Ansøgningsfrist er 11. juni 2017.

Ansøgning, CV og eksamensbeviser skal uploades på linket nedenfor ”Søg job”.
Originale uddannelsesbeviser og anbefalinger skal medbringes ved en evt. samtale.

Hvis vedkommende som bliver sat i stillingen, har arbejdet uden for Færøerne de sidste 6 måneder, skal han vise et MRSA bevis, inden han starter.

På Landssygehusets hjemmeside www.ls.fo kan du læse mere om os som arbejdsplads og vores vision, mission og strategimål.