Overlæge til Radiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus – quicknr. 21058

Dette job er udløbet

Stillingen ønskes besat med overlægekvalificeret speciallæge, subsidiært nyuddannet speciallæge i radiologi. Ansøgere med betydelig interesse for og/eller dokumenteret erfaring med UE-karintervention, abdominal diagnostik, herunder tarmkræft, og/eller UL-vejl. intervention vil blive foretrukket.

Fra 2015 er de tre radiologiske afdelinger i Næstved-Slagelse-Ringsted sygehuse (NSR) administrativt sammenlagt til en samlet enhed under én afdelingsledelse. Afdelingerne er fuldt digitaliserede, og der anvendes talegenkendelse.

Radiologisk Afdeling, Slagelse, er præget af flowet på et travlt akutsygehus. Afdelingen er bestykket med to MR-scannere, tre CT-scannere, tre UL-rum, et antal DR-rum, samt up-to-date karrum til varetagelse af den regionale karfunktion. Der udføres ca. 85.000 undersøgelser og procedurer årligt.

Radiologisk Afdeling, Ringsted, varetager den regionale mammaradiologiske funktion samt betydelig ambulant funktion. Der udføres årligt ca. 88.000 undersøgelser og procedurer.

Radiologisk Afdeling, Næstved, har overvejende onkoradiologisk profil, incl. PET-CT- og stråleterapirelateret arbejde. Der udføres ca. 90.000 radiologiske undersøgelser og procedurer og beskrives ca. 1250 PET/CT årligt.

Vagtindplacering som udgangspunkt 9-skiftet.

Afdelingen lægger vægt på kvalitet i et fagligt kompetent og professionelt arbejdsmiljø samt et velfungerende samarbejde præget af kollegialitet såvel internt i afdelingen som med vore eksterne samarbejdspartnere i og uden for sygehuset. Vi deltager i Sygehusets omfattende kvalitetsarbejde baseret på DDKM og Patientsikkert sygehus. NSR Sygehus er fuldt akkrediteret til og med 2017. Sygehuset arbejder på 3. år med fuldskala LEAN, med fokus på organisatorisk, faglig og patientoplevet kvalitet.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.

Ansøgningen bedes struktureret omkring speciallægens syv roller.

Yderligere oplysninger om stillingen og/eller aftale om besøg i afdelingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Carsten Sloth, 40 33 02 65 eller ledende oversygeplejerske Jonna Bryld, 23 37 06 59.

Ansøgning og cv mailes til
cslo@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist 19.09.16

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.