Overlæge til Psykiatrien Vest Distriktspsykiatrien Ringsted

Dette job er udløbet

Du får ansvar for behandlingen af ambulante patienter i Distriktspsykiatrien Ringsted, både gennem arbejdet i distriktet og ved at understøtte den faglige udvikling i et tværfagligt behandlerteam. Vores ambition er, at vi skal forbedre den sammenhængende psykiatri, og at vi sammen skal udvikle en psykiatri af høj faglig kvalitet og gøre Distriktspsykiatrien Ringsted til et sted, hvor patienterne gerne vil behandles – og til et sted med et attraktivt arbejdsmiljø.

Derfor søger vi en overlæge, der både er kreativ, har mod på at byde ind med sine ideer og er fagligt dygtig og engageret.

Du skal evne at arbejde tæt sammen med og være i god dialog med den lægefaglige ledelse, samtidig med at du sikrer driften, og at vi når vores servicemål.

Det tværfaglige behandlerteam består af læger og sygeplejersker samt uddannelsessøgende specialpsykologer, som arbejder ud fra et nærhedsprincip – og med fleksibilitet – om at skabe de bedste sammenhænge med kommuner og sengeafsnit.

Stillingen er ledig fra 01.03.17 eller hurtigst muligt herefter.

Overlægen deltager i bagvagt fra bolig som tilstræbes at være 10-12 skiftet. Der er fast fremmøde i tidsrummet kl. 15.00 – 18.00 på hverdage og kl. 9.00 – 15.00 i weekender.

Distriktspsykiatrien i Ringsted er et ambulatorium med en kapacitet på omkring 140 patienter i behandling, især patienter med sværere psykiske sygdomme og tilstande inden for det psykotiske område.

Distriktspsykiatrien servicerer primært patienter fra Ringsted kommuner og indgår ledelsesmæssigt i den sydlige del af vores distriktspsykiatrier.

Psykiatrien Vest i Region Sjælland består af fem sengeafsnit og seks distriktspsykiatriske ambulatorier, fordelt på geografierne Kalundborg, Nykøbing, Holbæk, Sorø, Slagelse og Ringsted.
Løn i henhold til gældende overenskomst for overlæger med mulighed for individuel lønforhandling.

Ifølge Region Sjællands personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffeattest (§22) og børneattest.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos ledende oversygeplejerske Susie Petersen, 61 55 77 83.

Ansøgning, udformet efter de syv kompetencer, sendes til Psykiatrien Vest senest 12.02.17.

Bemærk, at ansøgning kun kan fremsendes elektronisk.