Overlæge til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde – quicknr. 21959 Ved Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde er èn stilling som overenskomstansat overlæge ledig fra 01.05.17 eller snarest derefter.

Dette job er udløbet

Region Sjælland har et befolkningsgrundlag på godt 820.000 borgere, der betjenes af fire administrative somatiske sygehusenheder: Sjællands Universitetshospital, Roskilde og Køge, Holbæk Sygehus, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse og Nykøbing F. Sygehus. Hvert af disse sygehuse har deres egen sygehusledelse.

Sjællands Universitetshospital, Roskilde og Køge indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og i Region Sjælland.

Gynækologisk Obstetrisk Afdeling

  • Afsnit for fødende med fem fødestuer, en modtagestue og en observationsstue
  • Afsnit for svangre og barsel, 10 heldøgnssenge, otte familiestuer og fire akutte senge
  • Ultralydsfunktion
  • Afsnit for gynækologi, 14 7-døgnssenge og gynækologisk ambulatorium, herunder fertilitetsfunktion
  • Dagskirurgisk afsnit (1-3 operationsstuer dagligt)
  • Central operationsafdeling (otte operationsstuer om ugen)
  • Jordemodercenter i Roskilde og fire udekonsultationer
  • I gynækologien har vi højt specialiserede funktioner i udredning og operativ behandling af c. endometrii, i diagnostik af c. ovarii samt udredning og behandling af irritative blæretilstande
  • Desuden har vi gynækologiske regionsfunktioner i operation for urininkontinens, vaginaltopsprolaps samt udredning og behandling af recidiv prolaps.
  • Afdelingen samarbejder med bl.a. Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling i OUH, gynækologisk klinik RH, klinisk fysiologisk afdeling i Køge samt en række kliniske og parakliniske afdelinger i Roskilde.
  • Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling i Roskilde råder over veludstyrede operationslokaler, herunder moderne og veludstyrede endoskopiske søjler, samt såvel en central operationsgang som en dagkirurgisk enhed. Vi råder over 3D laparaskopi
  • Ansøger vil indgå i et erfarent tværfagligt team af speciallæger og sygeplejersker

Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med en overlægekvalificeret speciallæge i Gynækologi og Obstetrik med særlig kompetence og interesse inden for almen gynækologi, herunder endoskopisk kirurgi. Speciallægen vi indgå i det almen gynækologiske team, men kan forventes at skulle varetage funktioner indenfor onkogynækologi, bl.a. minihysteroskopisk udredning af patienter obs. cancer endometrii i pakke forløb. Der vil blive lagt vægt på flexibilitet i forhold til varetagelsen af opgaver inden for teamet samt klinisk og forskningsmæssig erfaring.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Lars Alling Møller, 47 32 40 01, 23 32 79 23 eller 23 32 79 23.

Du kan læse mere om Sjællands Universitetshospital, Roskilde og Køge på www.regionsjaelland.dk

Ansøgning og cv sendes i syv eksemplarer til
Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling
Sygehusvej 10
4000 Roskilde

Eller elektronisk til Lars Alling Møller via “Søg her!” knappen.

 

Ansøgningsfrist 23.01.17

Samtaler 26.01.17

Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Roskilde og Køge sygehuse anvender en vurdering af de syv lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til de syv lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport:
De syv lægeroller, fra maj 2013

Du kan læse mere om rollemodellen (De syv lægeroller) her

For Sjællands Universitetshospital, Roskilde er opgaven i de kommende år i høj grad at opbygge ekspertise og specialefunktioner, der omkring 2020 skal indgå i det kommende regionale hovedsygehus i Køge. Afdelingerne i Roskilde kommer i høj grad til at blive involverede i opbygningen og indretningen i forbindelse med den massive udbygning, som fra 2015 finder sted på Køge. I Køge vil antallet af sengepladser blive øget fra 300 til 900 senge, og der vil blive skabt omfattende kapacitet til ambulante aktiviteter, ligesom der indtænkes den mest moderne teknologi samt store arealer til bl.a. forskning. Læs mere om byggeprojektet i Køge her

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.