Overlæge med funktionsledelse til Ambulant Psykoseenhed, Aarhus Universitetshospital, Risskov En stilling som overlæge med funktionsledelse til Ambulant Psykoseenhed ved Afd. P - Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital, Risskov er ledig til besættelse 01.08.17 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Om Afdeling P
Afdeling P varetager udredning af voksne patienter inden for hele ICD-10 spektret. Afdelingen behandler særligt patienter inden for det skizofrene og psykotiske område samt patienter med demens, delir, mental retardering, ADHD, autisme og misbrugsudløste tilstande. Afdelingen har regionsfunktion.

Afdelingen er placeret på Aarhus Universitetshospital, Risskov og hører organisatorisk under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Afdelingen har mere end 300 ansatte og ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Afdelingen flytter til Psykiatrisk Center Skejby i efteråret 2018.

Afdelingen omfatter fire sengeafsnit med i alt 74 sengepladser, hvoraf tre sengepladser anvendes til patientstyrede indlæggelser. Afdelingen har to ambulante enheder: Ambulant Psykoseenhed med Neuropsykiatrisk Enhed samt Klinik for Skizofreni (OPUS)/M-Ambulatoriet, som er én organisatorisk enhed med forskellige opgaver men samme funktionsledelse. Desuden rummer afdelingen Psykiatrisk Modtagelse samt en forskningsenhed.

Afdeling P har forsknings- og undervisningsforpligtigelser og deltager i den kliniske undervisning af lægestuderende og læger samt psykologer i uddannelsesforløb til specialpsykologer. Der er uddannelsesforløb for læger inden for specialerne voksenpsykiatri og almen medicin.

Om Ambulant Psykoseenhed
Ambulant Psykoseenhed varetager ambulant behandling af patienter med psykoser fra Aarhus, Samsø og Favrskov kommune.

Ambulant Psykoseenhed ledes af en funktionsledelse bestående af en overlæge og en ledende sygeplejerske. Der er i alt ansat ca. 55 medarbejdere – læger, psykologer, sygeplejersker, lægesekretærer, ergoterapeut og receptionister.

Overlægen står sammen med den ledende sygeplejerske for den daglige ledelse af afsnittet. Begge refererer til afdelingsledelsen, indgår i afdelingens ledelsesgruppe og er forpligtet til i videst mulig omfang at opnå enighed om beslutninger om afsnittets funktion.

Opgaver ift. ledelsesfunktionen
Sammen med den ledende sygeplejerske har overlægen i overensstemmelse med Region Midtjyllands ledelses- og styringsgrundlag bl.a. følgende opgaver:

  • den daglige ledelse af afsnittets drift og hensigtsmæssig planlægning, organisering og løsning af afsnittets opgaver
  • medvirker til at fastlægge retningslinjer og instrukser for afdelingens aktiviteter, herunder undersøgelse, behandling og pleje, samt sikrer at disse retningslinjer efterleves i eget funktionsledelsesområde
  • medvirker til koordinering og fastsættelse af principperne for den tværfaglige indsats over for patienter og pårørende samt at sikre, at disse principper efterleves i eget funktionsledelsesområde
  • fastlægger og ajourfører overordnede målsætninger for afsnittet afstemt med afdelingens funktion som helhed
  • fastlægger og ajourfører overordnede fælles principper for afsnittets drift
  • fastlægger principper for et optimalt patientforløb og for patientinformation
  • fastlægger principper for optimal inddragelse og samarbejde med pårørende
  • koordinerer arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse med henblik på sikring af den bedst mulige patientbehandling og – pleje, herunder patienternes retssikkerhed
  • tager initiativer, der sikrer kvaliteten af afdelingens/afsnittets funktionsområder
  • medvirker til at Afdeling P som helhed overholder sit budget
  • foretager en løbende vurdering af ressourceforbruget i afsnittet
  • afholder, leder og deltager i konferencer og møder af faglig karakter
  • samordner afsnittets aktivitet med andre enheder, sengeafsnit og ambulante funktioner
  • sikrer optimalt arbejdsmiljø i afsnittet
  • sikrer den nødvendige information til afsnittets medarbejdere og til afdelingsledelsen
  • sikrer uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling i afsnittet
  • medvirker ved ansættelse og afskedigelse
  • afholder medarbejderudviklingssamtaler

Opgaver ift. overlægefunktionen

Overlægen:

  • samarbejder med Psykiatriens Centrale Visitation om visitationsopgaver
  • forestår, koordinerer og deltager i udrednings- og behandlingsarbejdet
  • har et selvstændigt lægeligt ansvar vedrørende undersøgelse, diagnostik og behandling af patienter
  • har instruktionsbeføjelser overfor de øvrige ansatte vedrørende undersøgelse og behandling
  • er ansvarlig for at bestemmelserne i Psykiatriloven overholdes
  • er medansvarlig for den faglige udvikling i Ambulant Psykoseenhed og varetagelse af supervisions- og undervisningsvirksomhed overfor personalet
  • har ansvaret for udarbejdelse af behandlingsplaner for patienterne i samarbejde med de øvrige medarbejdere

Overlægen indgår i overlægebagvagt 5 hverdage og 2 weekender på 20 uger.

Overlægens kvalifikationer

  • speciallæge i voksenpsykiatri og overlægekvalificeret i specialet i overensstemmelse med retningslinjer for faglig bedømmelse i Region Midtjylland
  • bred psykiatrisk uddannelse og erfaring
  • lederegenskaber og evne til samarbejde
  • der lægges vægt på ledererfaring og gerne tillige formaliseret lederuddannelse
  • der lægges vægt på at overlægen har interesse for og vilje til at understøtte og deltage i et aktivt videnskabeligt miljø
  • der lægges vægt på erfaring som underviser for tværfagligt personale, læger og andre faggrupper samt på en god evne til kommunikation overfor såvel medarbejdere som øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere
  • der lægges vægt på psykoterapeutisk interesse eller uddannelse

Stillings- og funktionsbeskrivelse med funktionsledelse fremgår i tilknytning til dette opslag.

Lægefaglig bedømmelse foretages på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de syv kompetenceområder.

Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer kan ses via nedenstående link. Vær dog opmærksom på, at besvarelserne skal indtastes som en del af ansøgningsproceduren, når stillingen søges elektronisk. Det er altså ikke tilstrækkeligt at vedhæfte skemaet til bedømmelse af lægefaglige kompetencer.

http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/uddannelse/sundhedsuddannelser/ansattelse-af-speciallager/

Ansættelse 
Ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst på området indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Merete Bysted, Afd. P, tlf. 7847 1611, overlæge Farahna Harees, tlf. 7847 1951 eller ledende sygeplejerske Bente Sand Isager, tlf. 7847 1931.

Sidste frist for ansøgning er 18.05.17 og Ansættelsessamtaler forventes afholdt 12.06.17.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale