Overlæge Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro, Overlæge i Ortopædkirurgi fagområde hoftealloplastik

Dette job er udløbet

Vi søger en speciallæge med erfaring og kompetencer inden for hoftealloplastikkirurgi

Med forberedelserne til at vi snart rykker sammen på vores nye storhospital DNV-Gødstrup er vi givet nogle nye muligheder for at bygge videre på det, vi er rigtig dygtige til i dag. Det vil vi udnytte, og med dig på holdet er opskriften enkel.

Afdelingen er i 2014 udnævnt til Universitetsklinik ved Aarhus Universitet for hånd, hofte og knækirurgi, og vi forventer at faglig evidens, tværfaglighed og smidig tilrettelæggelse af arbejdsgange og patientforløb er en helt naturlig ledetråd – også i dit arbejde.

Du er dedikeret til faget og har interesse og erfaring indenfor fagområdet hoftealloplastikkirurgi og gerne med kvalifikationer til at varetage revisionsalloplastik.

Du har en åben og søgende tilgang til, hvad der rører sig indenfor faget og har en innovativ tilgang til udviklingen af arbejdsgange på hospitalet og til samarbejdet på tværs af fag og sektorer.

Til gengæld garanterer vi et stærkt engageret hold af læger, sygeplejersker, terapeuter og sekretærer.  Vi har en betydelig klinisk forskningsaktivitet, og deltager i undervisning af medicinstuderende fra Aarhus Universitet.

Sammen har vi erfaringer i at omsætte resultater fra intensiv forskning i patientforløb og outcome til en ændret klinisk praksis. Vi har erfaringer med teamdannelse i patientbehandling og pleje, og vi kender værdien af, at patient og pårørende er ordentlig informeret og forberedt på hurtig udskrivelse.

Det er vigtigt for os, at løsningerne, vi vælger, udnytter de muligheder, der ligger i faglig evidens og teknologisk udvikling. Det samme forventer vi af dig.

Du bliver en del af en organisation, der allerede nu tager stilling til morgendagen i DNV-Gødstrup og bringer de gode løsninger i spil allerede i dag, hvor det er muligt.

Fakta

Faglig og organisatorisk profil
Afdelingen har funktioner på 3 matrikler:

  • Herning: Traumemodtagelse, traumebehandling (fraset hoftenære frakturer), samt dagkirurgi inden indenfor fagområderne håndkirurgi,  skulder/albue kirurgi og idrætstraumatologi. Akutte senge i akutafdelingen.
  • Holstebro: Hofte/knæ alloplastikker, knæosteotomier (regionsfunktion), idrætstraumatologi, håndkirurgi (regionsfunktion), skulder/albue, børneortopædi (konservativ behandling, regionsfunktion), fod og sårbehandling.  Sengeafdelingen og ambulatoriefunktionen er beliggende i Holstebro.
  • Ringkøbing: Skadeambulatorium/sår.

Afdelingen har et stærkt forskningsmiljø med selvstændigt forskningsafsnit og har status som Universitetsklinik i hånd-, hofte og knækirurgi ved Aarhus Universitet.

Lægefaglige teams:
Afdelingens lægestab arbejder i nedenstående teams:

  • Hofte/knæ.
  • Håndkirurgi.
  • Idrætstraumatologi.
  • Skulder/albue.
  • Børneortopædi.
  • Fod og sår.
  • Traumatologi.

Lægelige specialer:
Afdelingen har regionsfunktion for:

  • Håndkirurgi.
  • Unikompartmentel knæalloplastik l knænære osteotomier.
  • Konservativ behandling af børneortopædiske lidelser.

Derudover:

  • Stor hofte- og knæalloplastikproduktion med fokus på fast-track forløb og ca. 1000 hofte-knæalloplastik operationer.
  • Generel traumatologi med level2 traumemodtagelse.
  • Selvstændigt forskningsafsnit med formel tilknytningsaftale til Aarhus Universitet som universitetsklinik.  Her foregår forskning i ortopædkirurgiske patientforløb med fokus på både forløb og outcome i en bredere forstand. Der er gennem de seneste år iværksat 11 ph.d. studier hvoraf de 4 er afsluttet. Forskningsafsnittet råder over stor ekspertise i klinisk implantatforskning med RSA faciliteter.
  • Et tværfagligt studieafsnit startet i 2004 som landets første med undervisning af sygeplejestuderende, ergo-fys studerende og medicinstuderende.
  • Et professorat plus tre kliniske lektorater tilknyttet Aarhus Universitet og afdelingen deltager i undervisning af medicinstuderende.
  • Sårambulatorium.

Vagt: Stillingen er vagtbærende, og overlægen deltager i traumevagt med formaliseret vagtfunktion i bagvagtfunktionen på Regionshospitalet Herning eller alternativt i bagvagten på regionshospitalet Holstebro.

Personprofil
Vi forventer, at du

  • Er speciallæge i ortopædi.
  • Har dokumenteret erfaring og interesse inden for området hoftealloplastikkirurgi.
  • Har dokumenteret erfaring og interesse for udvikling af tværfagligt samarbejde.
  • Er fagligt inspirerende og initiativrig.
  • Besidder gode samarbejdsevner.
  • Er serviceminded overfor både patienter og afdelingens samarbejdspartnere.
  • Har IT-kompetencer på brugerniveau.

Lægelige kvalifikationer
De faglige kvalifikationer skal i øvrigt matche den opgavebeskrivelse, der fremgår af stillings- og funktionsbeskrivelsen.

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder.

Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om:

  1. Stillingen i ”stillings- og funktionsbeskrivelsen” på nedenstående link og
  2. Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk.

Lyder det som noget for dig, er du velkommen til at kontakte Professor, ledende overlæge Torben Bæk Hansen på nedennævnte tlf.

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Søg job”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningsfrist:         25. april 2017.

Tiltrædelse:                1. september 2017 eller efter nærmere aftale.

Ansættelsessamtale:   Inden for en måned efter ansøgningsfristens udløb.

Arbejdssted:               Ortopædisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro.

Kontaktperson:            Professor, ledende overlæge Torben Bæk Hansen – telefon: 7843 7838 eller e-mail: torben.baek.hansen@vest.rm.dk.

Hjemmeside:                www.vest.rm.dk

Stillings- og funktionsbeskrivelse.

Din nye arbejdsplads                 

Du bliver en del af et hospital, hvor der både er vilje og vej. På vej mod Det Ny Hospital Vestjylland i Gødstrup, stræber vi i fællesskab efter at sætte nye standarder for patientbehandlingen, fagligheden og det gode arbejdsmiljø. Afsøger og skaber mulighederne for at gøre det nu i dag frem for at vente til i morgen. Et stort løfte, men vi er kendt for at holde ord.

Du er med i et fagligt miljø og en kultur, hvor alle bidrager. Hvor vi tænker i synergi og mulige løsninger frem for begrænsninger. Velkommen til Mulighedernes Hospital.

Læs mere på www.vest.rm.dk.